NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

NATALIE ZAHLE l 7 over de Lærere, der slaar sig til Ro med et Minimum og mener, de kan • klare sig Livet igennem med Dilettantisme. Hun var altid en grundig Læser, fordybet i sin Læsning og bearbejden­ de det Stof, hun tog ind. Man kan se det paa hendes Bøger, indstregede som de er og kommenterede; selv i sin høje Alder læste hun med Blyanten i Haanden. Hun gjorde flittige Excerpter, mest af det, hun vilde anvende i Undervisningen; blandt hendes Papirer findes et udførligt Referat af Walter Scotts »Heart of Midlothian«, som hun havde lagt til Grund for en Foredragsrække paa Skolen. Fra Tid til anden kunde hun kaste sig over en enkelt Interesse og lade sig optage fuldt af denne: »Frams« Ishavsfærd f. Eks. Hun læste da alt optænkeligt derom, havde Billeder og Kort deraf paa Væggene, talte med alle derom og bragte Emnet paa Bane i Undervisningen paa tværs af alle Pensa. Det var Fornyelsestrangen, der rørte sig i hende; Virkelig­ hedssansen vilde mættes, Grundigheden øves. Ikke mindst mærker man denne Tilegnelsens Grundighed og Stoffets Bearbejdelse ved at blade i hendes Bibel og de Bibelværker, hvori hun søgte Oplysning. De vidner om, i hvilken Grad hendes Religionsunder­ visning er grundlagt paa en Bibelrealisme, der søger at gøre alting virke­ ligt og haandgribeligt. Hendes Indstregninger og Marginalnoter er al­ deles overvejende historiske og geografiske, stundom med en Detailsans, der røber Autodidakten, men som dog tillige vidner om den bestandige Trang til at beherske Stoffet. Den Kristendomsforklaring og -Forkyn­ delse, som udgjorde Hovedindholdet af hendes Religionsundervisning, antog derved en vis Karakter af, hvad man vilde kalde »Bibellæsning«. Der skulde være Stof deri; det skulde handle om noget, og der skulde læres ordentligt. Men dette Stof var organisk optaget i hendes Personlig­ hed, og Undervisningen fik sin Betydning og virkelige Magt, ikke blot ved den Varme, hvormed den blev givet, men ogsaa ved den Opfattelse og Erfaring, som laa bag. Saare skøn skal ogsaa hendes Brug af den dan­ ske Psalmeskat have været. Alt lykkedes, saalænge hun var i Kontakt med sine Elever og kunde fornemme deres indre Deltagelse. Stødte hun paa Kulde eller Tvivl hos enkelte, hemmede dette hendes Frimodighed ved denne hjertelige og plastiske Fremlæggelse af det kristelige Livs­ indhold. Som et egentligt »Skolefag« behandlede hun ikke Religionen, og hun satte efterhaanden igennem, at den ved Aarsprøverne ikke blev gjort til Genstand for den sædvanlige Eksamination.