NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

i o 8 OTTO ZAHLE skabelige Uddannelse i sit Fag, har udtrvkt over for mig, at Frøken Zahle sikkert har anet Betydningen af, at denne Strøm blev ledet ind i hendes Skole; dér vilde den kunne finde et naturligt og roligt Leje, dér vilde hun gøre sit til, at det kvindelige ikke blev udvisket eller forsvandt (»hun tog den kvindelige Studenteruddannelse under Skolens Vinger«). Den anden store Betænkelighed, Frøken Zahle nærede, var væsentlig a f mere praktisk Art, den nemlig, at hverken hun selv eller nogen a f hen­ des nærmeste kvindelige Medarbejdere havde de fornødne faglige Kvali­ fikationer til at lede en saadan ny Afdeling, der derved let kunde blive en Stat i Staten, unddrage sig Hovedledelsen og maaske ogsaa i sin Op- dragexgeniDDig føre 'bort fra Frøken Zahles almindelige Synsmaader. Disse Bcftanfcdfighcder deltes af hendes nærmeste, særlig a f Frøken Skram, lims Frygt uar staarkore end Frøken Zahles. Naar Frøken Zahle trods alt ouonmndit *inr Betænkeligheder og slog sin Skoleport op for de unge vordende fainådigc Studenter, skyldtes dette sikkert, foruden hvad ovfr. er aiilørl, den Omstændighed, at hun indsaa, at bortset fra hvad Artium iomigt bød de unge Kvinder a f Fordele i Samfundet, maatte denne Eksamen paa flere Punkter imødekomme hendes egne Ideer om Kvin­ dens sdvstaottdige: Stilling over for Manden, kort sagt: der var ingen Vej udenom. Da Skolen 1885 blev en selvejende Institution, ansøgte Bestyrelsen resolut om Ret til selv at dimittere til Artium, og Sommeren 1886 undinrlLastede 5 unge Piger sig den til Artium forberedende Eks­ amen : IV Klasses Hovedeksamen, samme Aar tog 5 af Skolens Elever V I Klasses Afgangseksamen : Examen Artium. Den revolutionerende Ny­ dannelse inden for Pigeskolen havde hermed sat en ny Blomst. Hvad der for Drenges V edkommende havde gentaget sig i Hundreder a f Aar, det skete nu første Gang i Danmark for unge Pigers Vedkom­ mende:: efter endt Skolegang drog de som Studenter ud i Livet. Enhver, der har kendt Frøken Zahle, i hvis Væsen ingen Livsoplevelse eller gen- ncnmbijdet Tankerække kunde andet end sætte det dybeste Spor, kan sige sig selv, mcd hvilke Følelser hun har gennemlevet hin første Tid, paa mange Maader en. Krise for hende, hvor hun har tyet baade til Bønnen og Takken Men. man. forstaar ogsaa, at hun med den hende egne Ydmyghed straks var klar over, at hun ikke kunde lede og gribe ind over fer de unges Arbejde paa samme Maade som i Barneskolen, hvis Vådest Trin for Trin, Fag for Fag skyldtes hendes egen dybe Over­ vejelse og praktiske Erfaring, Derfor havde hun, allerede inden denne