NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

BIDRAG TIL EKSAMENSAFDELINGENS HISTORIE nmg til Barneskolens grundlæggende Arbejde med Smaapigerne, da vilde en saadan Ungdomsskole have formet sig anderledes end den Eks­ amensskole for unge Piger, som vi nu har faaet. Og dog er Frøken Zahles Stilling til de to Eksamener — »Almindelig Forberedelseseksamen« og »Eksamen Artium« —, der i i88o ’erne ryk­ kede ind i Skolen, væsensforskellig. For den førstes Vedkommende var Forholdet det, at Frøken Zahle, straks da denne Eksamen for Drenge var blevet oprettet ved Forord­ ning af 13/8 i 88 i , indsaa, baade at dens Krav i det store og hele let vilde kunne tilfredsstilles af den unge Pige, og at dens Plan let og naturligt kunde føjes til Barneskolens Arbejde. Derfor indgik Frøken Zahle uden Tøven til Ministeriet med Ansøgning om, at det ogsaa maatte tillades unge Piger at indstille sig til denne Eksamen, dog stillede hun den ud­ trykkelige Betingelse, at de unge Piger skulde være fyldt 17 Aar. Denne Grænse var for Frøken Zahle a f kapital Betydning; først da — mente hun havde den unge Piges Uddannelse og Vækst naaet en saa- danModning, at det kunde forsvares, ja vel anses for betimeligt at lade hendes Kundskaber, hendes Dannelsesniveau underkastes en nærmere Prøvelse ved at tilbyde hende en Eksamen. Ved en kgl. Anordning af 12/5 1882 blev denne Eksamensret tilstaaet unge Piger, og Frøken Zahle ansøgte da for sin Skoles Vedkommende om Dimissionsret, som blev til­ staaet, efter at Undervisningsinspektionen ret indgaaende havde under­ søgt Undervisningen i Barneskolens øverste Klasser. Juni 1883 tages da Alm. Forberedelseseks. første Gang her i Landet af 6 unge Piger, forbe­ redte i 9 Maaneder ved N. Zahles Skole, en Tilvækst til den unge Piges Skoleuddannelse, jeg ikke har betænkt mig paa ovfr. at karakterisere som en revolutionerende Nydannelse inden for Pigeskolen. Frøken Zahle g ik ind paa denne Eksamen; hun havde ikke stilet imod den, og derfor var det saare langt fra hendes Tanke, at Uddannelsen hertil skulde være mer end een af Grenene paa Ungdomsskolen, en Uddannelse, der blev tilbudt de særligt kvalificerede; thi for Frøken Zahle var det en Livssag at lade den eksamensfrie Ungdomsskole faa mindst lige saa gode Vækst- vilkaar i sin Skole, Beviset herfor er den Blomstring, hvormed netop i 80 erne og go’erne Fortsættelsesklassen og Privatlærerindeskolen udfoldede sig. Men Tiden, og det vil i denne Sammenhæng bl. a. sige Kvindebevæ­ gelsen med Kravet om de to Køns Ligeberettigelse, stormede paa, ud