NatalieZahle_1914

3 0 i

Kreds af Vennerne fra Huset selv og Østersøgade, og mer og mer blev det en ufravigelig Skik at dele Tiden mellem Højtlæsning, Haandarbejde*) og til Slut en lille Whist. Som et Udtryk for hendes Ordens- og Retfærdighedssans kan anføres, at hun fordelte Oplæsningen ligelig mellem de til­ stedeværende ; ingen maatte undslaa sig for at læse sit Stykke op; selv tog hun sin Part, saa længe Syn og Røst tillod hende det. Det var næsten altid de sidst udkomne Tidsskrif­ ter og Bøger fra Skønlitteraturens Omraade, der afgav Em­ ner til Højtlæsningen, og Frk. Zahle fulgte saaledes godt med i den nyeste Litteratur; naar hun derfor afgav sin Dom over Tidens æstetiske Rørelser, var denne bygget paa et vir­ keligt Kendskab. I øvrigt frembød ikke, som man skulde tro, selve Oplæsningstimerne særlig Interesse. Frk. Zahle indlod sig saa godt som aldrig i nogen Diskussion om, hvad der blev læst, ja, hun kunde knap nok finde sig i, at andre standsede og begyndte en Drøftelse af et eller andet Spørgs- maal, der var fremkaldt ved Læsningen. Hendes Tanke ar­ bejdede langsomt, og hun vilde »sunde sig«, før hun tilkende­ gav en Mening; men bragtes Dage eller Uger efter det samme Emne paa Bane, var hun klar over, hvad hun mente om Sagen, og hun udtalte da en Dom, der i lige Grad vidnede om den Opmærksomhed, hun havde skænket det oplæste, og om de alvorlige Overvejelser, hun havde gjort det til Genstand for. Pastor Christensen betegnede hyppigt i sine Skaaltaler Frk. Zahle som en »Guldregn«, og mange er vi, der gav ham Ret i, at Sammenligningen passede. Det var dog ikke nær­ mest, fordi hendes Pung var fuld af det røde Guld, og fordi hun dryssede ud deraf, som Guldregnen drysser sine Blom-

* ) D e t v a r u t r o l i g t , h v a d F r k . Z a h l e i d e s e n e r e A a r f ik v i r k e t m e d

s i n S y -

o g H æ k l e n a a l .

E n J u l e a f t e n s t o d p a a G a v e b o r d e t » N . Z a h l e s

s a m l e d e V æ r k e r « , e n h a l v S n e s S k a m l e r , P u d e r , T æ p p e r , f o r a r b e j d e d e a f

h e n d e s e l v .

D e t s i d s t e H a a n d a r b e j d e ,

h u n f u l d e n d t e ,

v a r e * S l u m r e ­

t æ p p e t il h e n d e s k æ r e V e n o g M e d a r b e j d e r , F r k . J . P u l l i c h .