NatalieZahle_1914

280

Hendes sidste B ø n gjaldt hendes Skole og dens Fremtid; hendes sidste O r d blev d o g : »Ja, n u s l i p p e r K r æ f t e r n e . G u d s F r e d o g F a r v e l . « Hun skrev, til Pennen omtrent maa være faldet hende ud af Haanden, og hun intet mere magtede. Fra den Dag svandt Kræfterne synligt. Søndag 3. August kunde hun endnu i sin Rullevogn bringes over til »Villa Rosa« og sad der en lille Stund, og om Middagen havde hun som sædvanlig nogle faa Venner hos sig. Dog var hun m e ­ g e t svag, og Natten til Onsdag d. 6. »faldt hun sammen«, rettede sig dog noget op ad Dagen, men fra Torsdag d. 7. var der næppe nogen af hendes Omgivelser, som ikke saa, at Stunden nu var nær. Hun talte næsten ikke, men kendte hvem der var om hende. Hendes Nevø, Skolebestyrer O. Zahle, fik endnu Torsdag Lov til at se hende og trykke hen­ des Haand, og han skrev til mig, at han følte, hun kendte ham, og hendes mærkværdig faste, klare B lik fulgte ham, til Døren lukkede sig efter ham. Fra den Dag var der sikkert ingen, der kunde eller turde haabe, at Livskraften atter denne Gang vilde se jre ; der var kun at bede om, »at Dødens Port maatte gaa for hende paa lette Hængsler«. Det gjorde den vel ogsaa, for saa vidt som hun næppe led Smerter og ikke var ved Bevidsthed alle de sidste Dage. Umærkelig drog hun det sidste Suk Mandag d. n . August Kl. 2V2. Ved Døds­ lejet stod foruden Sygeplejersken og hendes to trofaste P iger Ingeborg Vinderen og Nelly Moltke. Efter en stille Højtidelighed i Hjemmet førtes hun Tors­ dag Aften d. 14. i Rustvogn til København. Skønt Frk. Zahle personlig kun kendte yderst lidt til de omboende Fa­ milier paa den lille Sidevej i Vedbæk, hvor hun havde boet de mange Aar, vistes der fra alle Sider ærbødig Deltagelse ved hendes sidste Færd. Da Rustvognen satte sig i Bevæ­ gelse, intoneredes fra et Nabohus af en os ukendt Haand Chopins Sørgemarch, alle Vegne flagedes der paa halv Stang, »Villa Rosa«s Indgangsport var smykket, alle Husets