NatalieZahle_1914

277

til Stede ved et saadant, var 4. M arts; hun var meget interes­ seret i Forhandlingerne, der bl. a. drejede sig om at ordne forskellige Foredrag i Skolen i Anledning af Hundredaars- dagen for Søren Kierkegaards Fødsel. Da hun i Maj flyttede ud til Vedbæk, var hendes Svaghed dog saa iøjnefaldende, at vi kun med bange Anelser saa hende drage bort, som sædvanlig hentet i en Vedbækkervogn, der bragte hende lige til den lille Villa, hvor hun de sidste 13 Aar havde boet til Leje. Med Spæn­ ding afventede vi herhjemme Telefonbud om, hvorledes Tu ­ ren var gaaet. Det lød overraskende godt. Hendes gamle Elasticitet var ligesom vendt tilbage; jo længere hun fjer­ nede sig fra Byens Larm, jo mere syntes hun at leve op, og da hun naaede Dyrehaven, var der ikke Tale om, at hun vilde fortsætte ad den lige V ej langs Stranden, nej, hun vilde som sædvanlig køre ind gennem Skoven over Eremitageplænen. Den følgende T id gik alt ogsaa godt; det syntes, som om hun atter skulde vinde Kræfter, Luften gjorde som sædvan­ lig Underværker, og baade Sygeplejerske, Læge og Ingeborg Vinderen haabede egentlig sikkert, at hun vilde leve Som­ meren over, og at hun tidlig paa Efteraaret kunde vende til­ bage til det Hjem i hendes eget Skolehus, der dog var hende det kæreste. Selv tror jeg, hun delte dette Haab. Med den hende egne varme Deltagelse havde hun fulgt min Beslutning om at træde tilbage fra min Virksomhed ved Udgangen af Skole- aaret d. 5. Juli, og hun var fast bestemt paa at være til Stede ved Afslutningen. V i andre mente ikke, dette vilde blive muligt for hende, og vi ræddedes ved Tanken om, hvad der kunde ske, om hun fik sat sin V ilje igennem; men vi kunde have sparet os vor Bekymring i saa Henseende. A lt som Dagen nærmede sig, følte hun, at hendes Kræfter ikke mere slog til, og d. 19. Juni skrev hun bedrøvet til mig, at hun maatte opgive al Tanke, om at komme ind, dels fordi hun selv følte, hun »ikke var saa kæk som i Fjor«, dels fordi »alle de andre ikke tillader mig at udsætte mig for den Sindsbevægelse, Dagen ganske vist vil føre med, men strengt er det.«