NatalieZahle_1914

262

Ja, hjælp os store, som vore smaa, med frejdigt, frydefuldt Sind at vandre, lær du os alle at agte paa din Røst, der taler som ingen andre. Ja, lær os alle dit Navn paakalde, og gyd i alle din Kærlighed.

Endnu nogle Aar tog Frk. Zahle ivrig Del i Skolens A r­ bejde, til 1903 som Styrer af Seminariet og Seminarieskolen, med Frøknerne Chr. Lund*) og M. Steinthal samt med Kom­ tesse G. Knuth som Forstanderinder, og til 1905 som Lærer­ inde i Kristendomskundskab. Hun havde haabet med dette begrænsede Arbejde at kunne gaa ind til, hvad hun kunde kalde en H v i l e t i d . Hun havde længtes efter den stille Tid, hun mente, hun nu vilde komme til at nyde; der havde altid — om end stærkest i de senere Aar — tonet som en K lage gennem hendes Liv, fordi hun syntes, hendes travle Virken udadtil ikke lod hende skænke Uddybningen af sit indre Væsen tilstrækkelig Røgt og Pleje. Hun betænkte ikke, at denne Lidelse havde hun tilfælles med enhver dy­ bere anlagt Natur, hos hvem dog Trangen til Handling til­ lige er kraftig til Stede. For saadanne Naturer maa der med Nødvendighed L ivet igennem staa som en Kamp mellem Virksomheden udadtil og den stille Selvfordybelse indadtil. Frk. Zahle havde fra sin tidlige Ungdom næret stor Kær­ lighed til M a r t h a , — intet Under, de v a r beslægtede Na­ turer, — men hun saa op til M a r i a, længtes efter som hun at kunne sætte sig stille hen ved Herrens Fødder. Nu var Tiden hertil kommet for hende, men den fuldkomne Fred og Glæde, hun havde drømt om, kom ikke. Hun skulde nu først lære, hvor meget hendes Udvikling og aandelige Vækst hendes hele L iv igennem netop havde været betinget af Vekselvirkningen mellem hendes Handlekraft og hendes

*) Indvalgt i Bestyrelsen 1903.