NFSGrundtvigsLivOgGjerning

65 Skatten, hvis høje Væ rd jeg kun anede som den ru­ gende D rage, og gamle Nords enthusiastiske Ven, N ordboen Nyerup, mødte mig med den ædleste Vel­ vilje og Opmuntring. D et sorte i mit Indre har udviklet sig i et noget lysere Farvespil, og Natten, der aldrig kunde vorde Solens Ven, lod sig opklare af de blin­ kende Stjæ rner«. D e t var imidlertid ikke blot i S tudiet af den nor­ diske Oldtid, at G rundtvig søgte Lægedom for sit syge H jæ rte og Tilfredsstillelse af den poetiske Trang, der rørte sig i ham, ogsaa andre hidtil ukjendte Om raader af Poesiens R ige aabnede sig for ham. K o rt efter sin A nkom st til Egeløkke fik han stiftet et Læ sesel­ skab, og ved H jælp af dette fik han Lejlighed til at læ re de ty sk e D igtere og Filosofer, som Steffens havde lovprist saa stæ rkt, at kjende; han læ ste Shakespeare og Ossian, og der er ingen Tvivl om, at han m odtog rige og stæ rke Ind tryk fra alle disse Kilder, der m aatte virke saa m eget mægtigere paa ham, som han, hvor k jæ kt han end havde lét ad alt, hvad Steffens sagde, dog ingen­ lunde følte sig tilfredsstillet af, hvad han kjendte af den sam tidige og næ rm est foregaaende danske Litera- turs Frembringelser i »den højere Poesi«. D et afgjørende S tød kom imidlertid fra Oehlenschlåger. D e t var en D ag i Sommeren 1 8 06 , at dennes »Poetiske Skrifter« ( 1 80 5 ) tilfældigvis faldt ham i Hænderne. H an var ene, og i den m e st uforstyrrede Ensom hed og Ro fordy­ bede han sig i denne Bog, som var fuldstændig ny for ham. Sorgen havde bered t hans H jæ rte til at tage imod den R igdom , der her traad te ham i Møde, især i Vaulundur og A laddin. Den Virkning, disse Digte, Fr. W. Horn: Grundtvigs Liv og Gjerning. 5