NFSGrundtvigsLivOgGjerning

selvfølgelig noget svækkede A ngrebets Virkning i det hele taget, men der er dog ingen Tvivl om, at denne

et Sprog, som, „saa udansk det end tit er i Ord, dog er ægte i Grunden og vakte den indslumrede Læselyst, hvorved han banede Vej for den offentlige Tale til Folket, som, saa misbrugt den end er bleven, dog efter Tidens Lejlighed er nødvendig til Oplysning og Forbedring“. Det vejer ogsaa til, at han udrustede Folket med kraftige Vaaben mod den hyklede Andagt og Guds­ frygt, som endnu i hans Dage kom hyppig til Syne, men det forslaar dog ikke imod den Fortræd, han gjorde „med sin forun­ derlige Gave til at se og vise alt bagvendt samt til at bortkyse Alvor o*g snerte Daarligheder. Forholdet mellem Tid og Evig­ hed slog han hen med Spas. Fædrenes Liv afmalede han i sine Komedier og i Peder Paars som et Væv af Daarskab, og derved fik man Mod til at anse Gudsfrygten, der hos mange var et Mundsvejr, for en Del af den gamle Daarlighed . . . Man lærte at betragte Krøniken som et halvt Æventyr om allehaande pud­ sige Ting, et Spil af Tilfælde og Daarskab. Man lo ad de be­ rømteste Mænd, ad lærde og Præster, og bildte sig ind, at man var lige saa god og en Hob klogere end hine, og at hvad disse latterlige Personer havde at føre, vel ej heller var stort bevendt. Kort, man turde nu uden Skam bekjende, at man hverken var Kristen eller havde Agt for, end sige Lyst til boglig Kunst eller mandelig Bedrift, thi til alt havde man ét Sprog og var vis paa de leendes Medhold. Dette er ingen Drøm og intet Greb i Luf­ ten, men tør Sandhed, og denne Synsmaade kjendes lige fra Hol­ bergs Dage i de halve danske Bøger, og nu i Tusenders Tale. At vurdere Holbergs Brøde er umuligt, han er Nordens Voltaire, men saa meget bedre end Sydens, at det hartad er Synd at nævne ham saa; kun i en sunket Tidsalder kunde han opstaa og gjøre stor Skade. Skyldfri er han ikke, men selv i en kristelig Alder kan meget af hans Skrift læses baade med Nytte og Behag, thi hans Spot kan ikke ramme Kristendom eller boglig Kunst uden paa en Tid, da de drives bagvendt; Misbrugen maa ej skrives paa hans Regning, og om en Mands Hjærte maa man dømme varlig“. Som man vil se, er denne Dom i høj Grad selvmod­ sigende, men det er dog klart nok, hvad der for Grundtvig, er det væsentlige og afgjørende i den, og holder man sig til det, maa man i det mindste sige, at han her ikke opfylder den Ford­ ring, han selv stiller til „Krønikeskriveren“, at han skal se og dømme Fænomenerne i Belysning af deres Tidsalder.