NFSGrundtvigsLivOgGjerning

Kristi Livsbillede i den aarlige N atu r; og hvor er den K lagesang i den ny Tid, som tø r lade sig høre ved Siden af dem over Vahl og W iedewelt?« Men Medail- len har én Side endnu: »Dog, at der var en Orm, som nagede den herlige Rose og vilde, hvis den fik Raaderum , fortæ re dens herligste Safter, det var syn­ ligt fremfor alt i den allegoriske Fremstilling af Kristi Liv. D igteren var Kristen, men Tænkeren var det kun halvt, de op traad te mod hinanden i en Række af Dramaer, og D igteren vandt ikke Sejr. I Hakon Jarl kæmpe de, men i Palnatoke staar Tæ nkeren sejrende som en oplyst Mand fra det attende Aarhundrede. Inderlig, men jordisk svæ rmende Kjærlighed besang han rørende i A xel og Valborg, men selv i K ristkirken saa han ikke K ristus og m isbrugte det højtidelige Sted til verdslige Ø jemed . . . S tæ rkodder er et livligt Spil uden hel Betydning, og Digtningerne en mat Efterklang af de poetiske Skrifters herlige Toner. Vilde den store D igter dog ihukomme sin første Kjærlighed, og hvor­ fra han er falden, vende om og gjøre sine forrige Gjer- ninger! Vil han d e t ikke, da kommer den, som tændte i ham det herlige Lys, hastelig over ham, bortflytter L yset og lader ham sidde sorgfuld i Mørke. Gud be­ høver ingen af os, men Verden behøver Lys, og skulde da ikke hver ydmyg lade det givne skinne for sine Brødre, al den Stund nu d et ogsaa for ham selv kan opklare Dødens Skyggedal og vejlede til det forborgne, forunderlige Lys, hvori Herren bor! Den F red og den Ros, som V erden kan give-, hvad har den at betyde, naar Verdens Skikkelse forgaar!« A t et saadant Fejdeskrift til hele Tiden, en saa