NFSGrundtvigsLivOgGjerning

i66 fjærn. D e t Liv, der da blev væ kket her, vaagnede ved en stræng, ildfuld Prædiken, og Fo lk har endnu ikke, tresindstyve A ar efter, glem t den unge P ræ sts høje R ø st og stæ rke B e v æ g e l s e r . J a , stræ ng var han, det fik de at vide, der om Onsdagen, før de kom til Skrifte om Løverdagen, m aatte op og høres af ham i deres Børnelærdom . E n Mand, der selv var til S tede ved Løverdagsskriftem aalet, har fo rtalt, hvorledes G rundt­ vig spurgte de forsam lede, hvorfor de vilde til A lters, gik fra den ene til den anden og gjentog Spørgsmaa- let til hver især, men ingen turde svare — saa m aatte de alle gaa hjem, og ingen kom til A lters næ ste Dag. D e faa, der er tilbage fra de to Gange, han konfirme­ rede i Udby, have, som d e t var at vente efter saa mange A ars Forløb, kun e t dunkelt Minde om ham og hans Undervisning. D og d e t kan de huske, at det var svæ rt a t »slippe« —- og der n y tted e ingen Apel- leren til den gamle Præ st, som nogle forsøgte — , at de havde en fem, sex Bøger med, hver Gang de kom til »Læsning«, og saa mange Salmer for. Og saa paa selve Konfirm ationsdagen, a t G rundtvig gik saa glad op og ned iblandt dem, da bl. a. »Op, Sjæl, bryd Søv­ nen af« blev sungen, og under Talen blev saa b ræ n ­ dende i A and en , at han faldt paa K næ og grædende bad højt for dem. »Vi vidste jo ikke, hvad d e t betød, *) Yil man have et ret levende Indtryk af den Forandring, der var foregaaet med Grundtvig, læse man hans Tiltrædelsesprædiken i Udby (meddelt af Brandt i Dansk Kirketidende 1874) og sam­ menligne den med den sammeSteds meddelte Prædiken fra 1805 — i den først nævnte er det Kristendom, der prædikes, i den sidst nævnte Moral.