NFSGrundtvigsLivOgGjerning

3 Handlinger, til med uudslettelige Træk at indpræge Visdoms og Klogskabs Grundregler, til at sammen­ knytte Selskaberne, med ét O rd : til at udsprede de sandeste, de reneste, de stærkeste Glimt af Himlen over deres Brødre«. Han har ikke blot for sine Lejlig­ hedsdigtes Vedkommende »sjælden eller aldrig brugt den Gjenstand, som Lejligheden tilbød ham, anderledes end et Vehiculum enten for Guddommens Pris eller for en og anden moralsk Sandhed, hvis Indskærpelse kunde gjøre hans Digt nyttigt«, men han tør give sig selv det Vidnesbyrd i Henseende til hele sin Digter­ virksomhed, »at han altid, det være nu efter Reglerne eller ej, har tænkt paa sin moralske Hensigt, før end han tænkte paa den digteriske Indklædning. Religionen og de højere Dyder, Visdoms Regler og mit Fædre­ lands Ære er det uskjulte Formaal og det væsentligste Indhold af mine Arbejder«. Den Underkjendelse af Poesiens Betydning, der kommer til Orde i disse Citater, er betegnende for hele Tiden. Kun én Retning af Digtekunsten slog virkelig an, fordi den i ét og alt var et Barn af Tiden, det var Drikkevisen, der florerede som ingen Sinde før eller senere sammen med Klub­ livet, der affødte den. Dens spidsborgerlige Lovpris­ ning af alle borgerlige Dyder faldt fuldstændig i Tidens Smag og tilfredsstillede dens poetiske Trang. Hvad der gik ud over den, betragtedes i Grunden mer eller mindre som Luxus eller ørkesløst Sværmeri, til Trods for, at man med Stolthed talte om sin Horats, sin Ovid o. s. v. ' Oplysningstidens Ethik var lige saa aandløs som dens Æsthetik. Moralen stod i høj Kurs, og alle førte den i Munden, men »Dyden«, det Princip, hvorom alt i*