NFSGrundtvigsLivOgGjerning

i o 6

Vejen, og saaledes med Tiden vorde ren Intelligens. Da dette imidlertid ej kunde ske i Livet, lovede de os et Slags Evighed, der egentlig kun var en Fortsættelse af Tiden, da Moralloven stedse skulde følge os med sin truende Haand. Dette kaldte de Jesu rensede Religion, og vist nok var den renset for alt det religiøse, som udmærker den, thi her er intet højere Liv i Tidens Ophav, ingen Længsel efter dets Fornyelse, ingen For­ bindelse mellem Jorden og Himlen uden Moralens Kjæde, der selv skal stige fra neden opad. — Ogsaa vi stræbte en Gang at dele Menneskets glimrende Triumf, vi be- rusedes af ITaabet at kunne staa som frit Fornuftvæsen paa den faste Jord og kun sparsomt tildele vore sva­ gere Brødre Himlens Trøst, indtil deres Øje blev klart som vores. Vi rensede vor Religion fra alt det urime­ lige, Jesus og hans Apostle havde lært blot for at lempe sig efter deres svage Tidsalder, som de dog ellers vare uforsigtige nok til at revse uden Skaansel med Ordets det skarpe, tveæggede Sværd. Men snart gyste vi for den nøgne Benrad, der stod for os uden Kraft og Marv. Liv og Varme forlod os, og hurtig maatte vi flygte til Poesiens Straalebarm for- der atter at opglødes, saa vi med det indre Øje kunde skue Jesu Læres høje Sans«. Efter at have bestemt Jesu Religion som »Poesiens og Filosofiens Identitet med Tendens til Religion« kommer han til det Resultat, at den ogsaa maa vise sig saaledes i Liturgien. »Poesien og Filosofien maa have et højeste Punkt, hvori de forenes, hvor de sam­ lede fremstille Jesu Religion som det endeliges For­ soning med det evige og knytte sig til Religion som