NFSGrundtvig_1923

70 Genmæle«, bl- a. mod, at Schelling skulde ville gøre den hellige Historie til Billede for Naturlivet i Steden for om­ vendt. Og han hævder, at Gud har aabenbaret sig paa en mere umiddelbar Maade i Naturen end i Bibelen, at det ingenlunde er blandt Naturforskerne, man fortrinsvis finder Gudfornægtere og Spottere. Grundtvig har talt om »Matematikkens idéløse Tydelig­ hed«, sagt, at de fysisk-matematiske Videnskaber langt mere end de historiske er skikkede til at forlyste dem, der ønsker at glemme Gud, at der ingen Forbindelse er mellem Religion og Matematik, der dog er Sjælen, som gør Fysik og Astro­ nomi til Videnskaber. Han (Ørsted) mener, at dersom man kunde bibringe Grundtvig saa megen Indsigt, at han kunde forstaa, hvad han selv har skrevet, vilde han give hele sin Forfatterberømmelse for ej at have skrevet det. Ørsted fortsætter med en ganske morsom, men meget grov Sammenligning mellem Grundtvig og Don Quixote. Det var langt fra, at dette Angreb bragte Grundtvig til Tavshed. Hans Svar kom snart under Titlen: » I m o d d e n l i l l e A n k l a g e r , Bevis for, at Schellings Filosofi er ugude­ lig, ukristelig og løgnagtig.« Undertitlen siger os, hvad der for ham er Stridens Kærne; og han hævder, at den Schel- ling’ske Naturfilosofi er et panteistisk System, der opløser Guds Personlighed og gør ham til eet med Skabningen, til Verdens usynlige Sjæl, at den gør Grænserne flydende mellem de evig uforligelige Modsætninger: Lys og Mørke, Sandhed og Løgn, ondt og godt. Hvem der imidlertid her siger, at »Grundtilværelsen« er ligegyldig, neutral, han lyver; thi enten maa Grundtilværelsen ligne sig selv og v æ r e Sandhed, eller ogsaa maa den nægte sig selv og v æ r e Løgn, hvilket er umuligt, da Løgnen ingen Tilværelse har uden som Sand­ hedens Nægtelse. Det er altsaa Løgn, hvad Schelling siger om Indifferencen og det ideale som det første. Schellings Filosofi er saa meget farligere, som den er i Pagt med Tidsaanden og har Strømmen paa sin Side. Over for den gælder det om at fæste sit Blik paa Historien, som er den eneste Videnskab, Bibelen har helliget saaledes, at den selv i sine fornemste Dele er guddommelig Krønike. Med dette Skrift af Grundtvig døde Striden med Ørsted hen; og det er værd at lægge Mærke til, at da Grundtvig 1829 skulde rejse til England, var han stor nok til at bede Ørsted om en Anbefaling til de engelske lærde, og Ørsted