NFSGrundtvig_1923
69 skrev han, havde foraarsaget, at de en Tid lang lod sig bruge til at svække Følelsen for Religionens dybe Sandheder. Dette var sørgeligt for Videnskaben og Religionen, men nu er det heldigvis anderledes: der er genvakt en Stræben mod det guddommelige, som kun behøver at ledes for at bringe herlige Frugter. Men nu indblander sig forskruede Hoveder i den al mindelig optændte Virksomhed. De nyere Tænkeres Protest mod Hverdagsfornuftens Dommerret i Religionssager har saaledes givet Grundtvig Anledning til i alle Videnskabsmæn- denes Forhandlinger at se Misbrug af Forstanden- Hans tankeløse Deklamationer mod Videnskaber, om hvilke han ingen Idé har, og hans skammelige Beskyldninger mod de største Tænkere har udslukt al Kærlighed og Ydmyghed af hans Værker, selv om han endnu skulde bære nogen Spire dertil i sin Sjæl. — Han og hans Tilhængere er fuldstændig forvirrede, hvilket bedst kan ses af den udgivne »Spaadom« (der saa udførlig gennemgaas). Den Ørsted’ske Recension besvarede Grundtvig i et meget heftigt Sk rift: » H v e m e r d e n f a l s k e P r o f e t?« Heri opfordrer han Ørsted til at møde ham med Bibelen, Luthers Katekismus og den Augsburg’ske Bekendelse, hvis han vil stemple hans Ord som ulutherske Vildfarelser; thi om de stemmer med Ørsteds Begreber om Fornuft, Oplys ning og Videnskab, har jo intet at sige, naar — som Ørsted selv indrømmer — Bibelen er Prøvestenen. Han slutter med de forskrækkelige Ord, at een af dem (Ørsted eller han) er Sandhedens og den anden Løgnens v i t t e r l i g e Tjener. Herimod skrev saa Ørsted et ganske omfangsrigt Skrift: » I mo d d e n s t o r e A n k l a g e r « , der for en stor Del hand ler om Grundtvigs formentlige Miskendelse og Misforstaaelse af Schelling og Naturfilosofien. Dernæst angriber han Grundt vigs Blindhed over for de matematiske Videnskabers Be tydning. Ved Frans Baco, siger han, er den Aand bleven al mindelig i Naturvidenskaben, at man virkelig betragter Guds Værker i Steden for at beundre dem som Guds Visdoms fromme Hjernefostre. Baco førte Menneskene til med egne Øjne at betragte Guds Aabenbaring i Naturen som Luther i Bibelen. Han forsvarer derpaa vidtløftigt Schelling mod Grundtvigs Angreb baade i Verdenskrøniken og »Krønikens
Made with FlippingBook