NFSGrundtvig_1923

66

at Tolerance skulde være det samme som Neutralitet i Aandens Verden eller Ligegyldighed for Meninger, som an- gaar Menneskets højeste Anliggender. En saadan Tolerance skal bekæmpes, og til Sandhedens Modstandere skal vi sige: du er fordømt, hvis du bliver i din Modsigelse; og vi maa ikke glemme, at Troens Savn skyldes Menneskets frie Vilje; de vantro v i 1 ikke tro. Men vi skal vogte os for at for­ veksle vore Fjender med Sandhedens og kun kæmpe med aandelige Vaaben. »Et skinnende Eksempel paa en saadan Kamp mod Løgnen og Foragt for kødelige Vaaben og Tillid til det gamle, men ej brustne Sværd har vi set iblandt os i den Sandheds Tjener, der sidst steg ned af Sjællands Bispe­ stol.« Og saa fortsætter han: »Ja, jeg erklærer højtideligt, og Efterslægten, ja, vor Overhyrde selv skal stadfæste mine Ord, at dersom ej det danske Præsteskab oprejser sig til Kamp for Ordet og Troen, da er der ingen kristen Kirke mere i Danmark, da er dens Alter nedbrudt, dens Kor van­ helliget af vantro Skarer, af utro Hyrder, som opæder Hjorden, da haver Lunkenhed og Kærlighed til Verden og Frygt for Korset betaget dem, der end forgæves trøster sig ved Jesum Kristum, forgæves, siger jeg; thi i disse Ting siger den, der hedder Amen, det trofaste og sande Vidne, som er Guds Skabnings Begyndelse: »Jeg veed af dine Ger­ ninger, at du hverken er kold eller varm, men efterdi du er lunken, vil jeg udspy dig af min Mund!«« — Inden Stift­ amtmanden og Biskoppen denne Aften gik til Ro, sendte de Grundtvig en Skrivelse, hvori de »i Landemodets Navn« af- fordrede ham hans Afhandling; og den 13- November fik han en overmaade skarp Irettesættelse af Biskoppen, ligesom ikke alene Præsterne lukkede deres Prædikestole for ham, men han tabte al Udsigt til for det første at faa Præstekald i Sjællands Stift. Saa var der et Øjeblik, da det saa ud til, at han skulde faa sin Livsgerning uden for Danmark. Der var nemlig Tale om at gøre ham til Professor ved det nye Universitet i Kri- stiania, og baade hans Ven, Hersleb, og hans gode Venner blandt de norske Haugianere drog ham. Han blev jo imid­ lertid her hjemme og var snart optaget af litterære Kampe og videnskabeligt Arbejde. Inden disse Kampe begyndte, havde han den mærkelige Oplevelse, han har beskrevet i sit lille Skrift: »H e 11 i g t r e - k o n g e r 1y s e t«. En Ven af ham, den jydske teologiske Kan