NFSGrundtvig_1923

45 Han færdedes i disse Aar i en Kreds af gode Venner, og han var søgt i »Selskabet«. P o v e l D o n s , den ranke Ungersvend, der var »lutter Øje, lutter Øre, lutter Liv med Efterklang, vilde alting se og høre, alt i Barmen eftersang«, nærede en sværmerisk, inderlig Kærlighed til den stærke Digternatur. C h r. Mo l - b e c h , den jævnaldrende Historiker, var knyttet til ham ved fælles Studier og fælles Sorgers stærke Baand. De senere berømte Professor, Nordmanden S. B. H e r s i eb og Danske­ ren F. C. S i b b e r n, var hans Hjertensvenner. De berømte Brødre Ø r s t e d søgte hans Omgang- H. C. Ø r s t e d skrev saaledes den 19. December 1808 til Sibbern: »Min Broder kommer til mig i Morgen Klokken 6 til Te. Dersom De vil komme dertil, skal det være mig kært. Jeg ønskede tillige, at De i mit Navn vilde bede Hr. Grundtvig om at komme med, da det vilde være min Broder og mig kært at gøre hans Bekendtskab.« Og den 14. Februar 1809 skrev Ørsted til Sibbern: »I Morgen ønskede jeg at faa »Axel og Valborg« forelæst for et Selskab af Venner. Jeg tager mig den Frihed hertil at indbyde Dem og Hr. Grundtvig . . . . « Det var et Par højst tiltalende Aftenselskaber; og ikke mindre tiltalende var Sammenkomsterne paa det bekendte » B a k k e h u s « , hvor K. L. Rahbek og hans Kamma stræbte at samle Blomsten af den studerende Ungdom om sig, eller Sammenkomsterne hos Professor Niels Treschow, hvor Grundtvig ogsaa kom tit. En Del kritiske Opsatser, han skrev i »Københavns Skilderi«, blev næsten beundrede af hans Venner og stærkt anerkendte af mange Læsere. Han kritiserede saaledes ubarmhjertigt den uheldige Digter L. C. Sander, »Niels Ebbe- sens utrolige Forfatter«, som Baggesen havde kaldt ham, fordi han troede, at Sørgespillet »Niels Ebbesen«, som Sander havde udgivet under sit Navn 1798, egentlig var skrevet af hans afdøde Ven O. J. Samsøe. Da Sander nu 1808 udgav det maadelige Sørgespil »Knud, Danmarks Hertug«, faldt Grundtvig over ham med et Baggesensk Rimbrev, der viser, at han havde store Evner i den Retning. Han siger til Eks­ empel til Sander:

»Jeg holder mig ikkun til Bøger: thi naar jeg ogsaa stundom spøger, jeg holder mig t i l Mandens Bog og holder mig f r a Bogens Mand undtagen der, hvor Bog og Mand ej længere adskilles kan.