NFSGrundtvig_1923

235

aande Liv i Skyggers Land, turde vente af Guds Naade løst i Solglans Danmarks Gaade?«

N ej, siger han, det skal ikke spørges. Danmark er ganske vist som en Enke, lig hende ved N ains Port, og vi kan kun tænke os dets Redning som ved et Vidunder; men dette vil sikkert sk e; thi, siger han:

»Hvis kun i det himmelhøje Fred og Frihed har en Ven, Danmark, vend til ham dit Øje, stol kun paa, han lever end; da er, trods Stormagter stride, Overmagten paa din Side. Ja , jeg ser ham nær i Aanden, ham, der ynkes inderlig, ham, der raader Bod paa Vaanden med Livsordet uden Svig; himmelsk Trøst af hans: græd ikke! Moderhjertet skal inddrikke.«

Ved det store B esøg af Sønderjyder, der fandt Sted i September 1865, talte Grundtvig ved den af hans gam le Modstander P rofessor C lausen indviede slesv ig sk e S ten i Dyrehaven bevæget og betagende over det gam le Ord: »D et er tungt at sk ille dem ad, der gerne vil tilsammen være.« Han m indede om det store Skam lingsbankestævne 1844. Nu var de sam lede under forværrede Omstændigheder, hvorved han ikke blot tænkte paa den ulykk elige Krig og den skamme­ lig e Fred; den vilde snarere tjen e til at sammenknytte end til at adskille H jerter; m en T iderne var forværrede ved, at der m anglede saadanne Kæmper som P. H. Lorenzen, Hans N issen og Laurids Skau. D e vilde ikke have taalt, m ente han, at man lukkede Rødding eller ved et Pennestrøg gjorde Skolen i Haderslev, der var vristet ud af det »tyske« Kan­ cellis Knytnæver, tysk, eller at man ophævede den fri danske M enighed i Flensborg. H vis man imidlertid paa den Maadé vil blive ved at berøve Nordslesvigerne deres Midler til aandelig Opbyggelse og Oplivelse, da maa d isse vende Stats­ kirken og Statsskolen Ryggen og søge deres Opbyggelse og Oplysning udenfor d isse Anstalter. Men derved vilde vel Evropa faa Ø jnene op, og Tyskland v el ogsaa. »Oplever jeg ,« sluttede han, »end ikke, at Nordslesvig vinder S ejr paa