NFSGrundtvig_1923

223

Luk Ø jne op, o K ristenhed! Se, det er klart som Solen, at Mesteren, som alting veed, vor Drot paa Kongestolen,

han ej til Ravnekroge skrev, men til de H jul, som Værket drev i Aandens Klokketaarne.«

Endnu maa næ vnes han liv lig e D eltagelse i de store skandinaviske Kirkemøder 1857 og 1871og hans betydnings­ fu lde Indlæg i d isses Forhandlinger.

XV. GRUNDTV IGS FAMILIEFORHOLD OG SIDSTE AAR. G rundtvig var, som bekendt, ligesom Kingo, tre Gange gift. Om hans første Hustru Elisabeth Kirstine Margrethe B licher er der alt fortalt. Grundtvig har mange Gange i T aler og D igte udtalt sig om, hvad hun var for ham. Da han vied e P. O. Bojsen og sin Datter Meta, ønskede han for denne, at hun maatte blive en trofast Præstekone som hendes Moder og h endes Mands Moder og som hans egen Moder. Dronning Karoline Am alie regnede hende blandt sine Forbilleder. Der var tre Kvinder, hun gerne vilde ligne: Fru Grundtvig, Dronning Marie og Grevinde Reventlow , f. Rant- zau. Grundtvigs gam le Ven og sen ere kirkelige Modstander Dr. Rudelbach, skrev efter hendes Død om hende: »Til v isse var hun en ædel Sjæ l, var alt for sin Mand og sine Børn. V el veed jeg , hvor lidt et saadant fattigt Ord har at betyde mod det dybe Saar, som Herren alene kan læge; men dog vilde je g udtale det for at bevidne, hvor klart den sa lig e s B illed e staar for m ig, som jeg saa ofte har haft L ejlighed til at beundre i hendes stille, bramfri Færd, hvor­ ved hun ganske opfyldte det aposteliske Grundbillede af den kristne Kvinde (1 ste Peter 3 ).« F r e d e r i k B a r f o d , der var Husven i det grundt­ vig sk e H jem , har skrevet om hende: »H endes sjæ lelige Ynde var ikke m indre end hendes store legem lige Skøn­ hed. Hun var m ild og blød, men trofast i sin Kærlighed og udholdende i sin Taalsomhed; hun var stille og bly, men det stille Vand havde her den dybe Grund, og hos den bly Kvinde var der baade Kraft i V iljen og Liv og Højhed i