NFSGrundtvig_1923

197 efter at det store skandinaviske Studentermøde fandt Sted i København, til ham : ----- Meget har jeg tænkt paa Dem og den begejstrende Glæde, Vorherre har skænket Dem i det skandinaviske Besøg. Hvor interesseret for Historikeren at have oplevet et saadant historisk Moment. Hvor be­ gejstrende for Digteren at have skuet Nordens Fremtids friske og kraftige Haab. Hvor velsignet for Herrens ivrige Tjener blandt denne Ungdom at finde slig Sympati for Herren og hans Kirke!« Grundtvig havde ved Studentermødets store Fest i Dyre­ haven den 25. Juni holdt en Tale »så. flodande af sprittande lif och humor, att den genialiske åldrige talaren flere gångor afbrots af hogt bifall och lifliga utbrott af munterhet,« siger den svenske Beretning om Mødet. Han begyndte med, at selv om han ikke havde haft andet at sige end at lykønske Norden med den Aand, der trods alle synlige og usynlige Bomme, Bølger og Bjerge havde samlet dem, og sig selv til at have oplevet denne Dag, saa maatte han have taget Ordet; men han havde mere at sige. Han skulde nemlig udbringe en Skaal for Nationa­ liteten, og han vilde da sige, hvad han i Nordens Aand forstod derved. I det 18de Aarhundrede havde man talt om den øster- rigske Nationalitet i Ungarn, Bøhmen og Lombardiet, saa man klarlig nok havde betragtet sig som Verdensborgere, der fandt deres Fædreland, hvor de fik deres Brød, og kunde gøre et hvilket som helst Sprog til deres Modersmaal. Det var en tragikomisk Tid, og man kunde baade le og græde over den Troskyldighed, hvormed det forsikredes, at al natur­ lig Forskellighed hos Menneskens Børn enten som Folke­ færd eller som Enkeltmænd kun var en Lyd. — I det 19de Aarhundrede og især paa saadanne Højtidsdage som disse tænker og kæmper man sig vel efterhaanden ud af denne fortvivlede Tankegang, der truede med at gøre alle Folkefærd og alle Mennesker dumme, slette og slaviske; men hvad man kæmper sig ud af, det er man jo endnu mere eller mindre inde i, saa det maa ikke undre os, at vi endnu midt i Nor­ den kan høre ymte om den svenske Nationalitet i Finland, den norske i Finmarken og selv om den danske i Holsten og Lauenborg, mens der paa den anden Side ymtes om en splinterny udelukkende nordisk eller skandinaviske Nationali­ tet, der skulde opsluge de tre, ligesom Faraos magre Køer slugte