NFSGrundtvig_1923

189

Under Sejladsen hjemad var Grundtvig hele Sommer­ natten igennem i den mest levende Vekselvirkning med den Ungdom, der var ombord; Kaptejnen paa det lille Skib maatte endog bede ham gaa over i den anden Side af Skibet, da man trængtes saa tæt om ham, at det hældede stærkt til den Side, hvor han stod. Da de kom ud under Sjæl­ lands Odde, hvor hans Ungdomsven P. Willemoes var falden den 22. Marts 1808, kom en Studentersangforening frem og sang hans »Kommer hid, I Piger smaa«, en Opmærksomhed, hvorfor Grundtvig paa sin Side takkede ved at fremsige det Vers, han i sin Ungdom havde skrevet til Mindestenen paa Oddens Kirkegaard over dem, der faldt i hin Kamp: »De Snekker mødtes om Kvæld paa Hav, og Luften begyndte at gløde; de leged alt over den aabne Grav Da han med sin dybe Malmrøst fremsagde dette Digt netop paa dette Sted, greb Stemningen i den Grad alle, at endog den Mand, der stod til Rors, nær havde sat Skibet fast ved Odden. Den hele Færd havde været til megen Glæde for Grundt­ vig, der havde forstaaet, at meget af, hvad han havde saaet, var i Færd med at spire; og ved Afskeden sagde han til sine unge Rejsefæller, at han for tidlig havde sørget over, at han nok kom til at tage Broderparten af Danmarks Arv og Odel med sig i Graven; thi nu forstod han, at der var Bejlere og Medbejlere nok til alt, hvad der var smukt og ædelt, højt og dybt, aandigt og hjerteligt og efterhaanden lyst og klart; og han fik et fuldtonende Ja til Svar. At hans Ord paa Skamling havde gjort Indtryk, fik han yderligere Vidnesbyrd om i de mange skriftlige Taksigelser, der indløb til ham. Saaledes skrev den konstituerede Borg­ mester i Kolding, Saxild, idet han sendte Grundtvig en bort­ kommen Vadsæk: »Idet jeg opkaster mig til Tolk for vor lille Bys og dens Omegns Følelser, takker jeg Dem, fordi og Bølgerne gjordes saa røde. Her er jeg sat til en Bavtasten at vidne for Slægter i Norden: Danske de vare, hvis møre Ben under mig smuldre i Jorden, Danske af Tunge, af Æ t og af Id; thi skal de nævnes i løbende Tid: Fædrenes værdige Sønner.«