NFSGrundtvig_1923

188

hans sødeste Drøm, og Mangelen deraf hans bitreste Savn. Derfor var han rejst til Skamling for at ønske de slesvigske Bønder til Lykke med, at de havde gjort det første Skridt, Kæmpeskridtet, til Oprettelsen af en saadan Skole. De maatte endelig ikke lade sig skræmme af, at der i hele Danmarks Kongerige ej fandtes Mønster eller Mage, men komme i Hu at det var dem, der fra Hedenold gik i Spidsen og gav os i Kongeriget Mønster, som det var værd at efterligne; det var her i Sønderjylland, at Dan samlede alle Danske til Kamp mod de paatrængende Tyskere og grundlagde den danske Trone, det danske Navn og det danske Rige; og det var her i deres Helligbæk, de første Danske blev døbte, og her i deres Midte, at Nordens Apostel, den gennem hele Middel­ alderen mageløse Ansgar havde sit danske Sæde. Og som de statshistorisk og kirkehistorisk havde gaaet i Spidsen, burde de ogsaa gøre det skolehistorisk. »Derfor op, I danske Mærkesmænd, lad Danebrog vaje stolt paa Højskolen, som den vajede paa Bølgen blaa endnu i Kongedybet trods Havets Elefant og Englands den største Vovehals, men som Danebrog aldrig vil vaje mere, hvis ikke en dansk Højskole snart lærer Folket at skatte og bruge sit Modersmaal og med Folkeaandens Kraft at forfægte sin naturlige Ret til ikke alene at blive ved at tale Dansk, men at tiltales, at raadspørges, at høres og føjes, at styres og ledes paa Dansk, saa de fremmede efter Ordsproget maa stikke Fingeren i Jorden og lugte, hvor de er, lære at synge med de Fugle, de er iblandt, eller lære at tie, Skik følge eller Land fly.« — Efter at han dernæst havde fortalt Sagnet om Folke, sluttede han saaledes: »Der løber meget Vand til Strande, siger man, mens Mølleren sover; der er løbet endnu mere, mens Holger Danske sov, men nu skal der ikke løbe en Draabe mere, før alle Danemænd opløfter deres Stemme og synge en Vise til Folkes Ihukommelse og gør ved hans levende Minde det Kæmpeløfte, at før de indrømmer Fjenden en Straasbred af Marken, før skal de gøre som Folke og tømme hver sit Bæger af det varme Hjerteblod. Det høre Himlen og lade det lykkes til Fædrenes Æ re og Danmarks Gavn, skænke os alle Aand og Kraft som Vin i Guldbæger til glædelig at bringe det med Æren ældgamle Fædreland ethvert Offer, blodigt eller ublodigt, som dets Udfrielse af Fjendevold, dets voksende Velstand og voksende Glans ud­ kræver!«