NFSGrundtvig_1923

163 han havde lovet, hvis han blev fri for Censuren. De holdtes fra den 20. Juni til 26. November, tre i hver Uge kun afbrudte af Sommerferien fra midt i Juli til sidst i August — i alt 51 Foredrag, der alle drejede sig om det sidste halve Hundred- aars Historie fra 1788, da hans historiske Erindringer be­ gyndte, og til 1838, da Foredragene holdtes. Der var et saadant Tilløb til disse Foredrag, at hver Siddeplads var op­ tagen fra en halv til en hel Time, før Foredraget begyndte. Gangene var stuvende fulde til helt ud paa Trappen, selv paa Katederets Fortrin tog 7-—8 Stykker Plads. Og det var Tilhørere, han kunde tiltale og komme i levende Forhold til. Herom skrev han 17. November til Gunni Busck: »Med Forelæsningerne er det, Gud ske Lov, lykkedes langt over Forventning; thi der er propfuldt og en Del udenfor, og jeg er for saa vidt færdig, at alle de store Begivenheder har vi mønstret, og England har vi saa smaat berejst; paa Mandag skal vi se at komme hjem over Hamborg og slutte med lidt Snak om vore egne Smaating: Ingemann, Krønikerne, Folke- raadet, Sognebaandets Løsning og den danske Højskole . . . . Gud være lovet, som har opladt en Del af de unges Øren. Han lade Sæden falde i god Jord og give Vækst, som han er ene om! . . . . Jeg har altid troet, at naar man paa en skikkelig Maade kunde gøre Danmark glad, da gjorde man derved Danmark saa godt, som det kan blive, og at det er bedre end alle de store Riger; og nu ser jeg klart, at Gud har givet mig at kunne bidrage en Del til Danmarks Glæde, derfor er jeg ogsaa glad og tvivler ikke paa, at Vorherre vil gøre sit til det samme paa Maader, som overgaar vor Forstand.« Tilhørernes Glæde over Foredragene fik et smukt Ud­ tryk den sidste Aften, da man fra alle Sider kappedes om at sige ham Tak for de ildfulde, manende Ord, han havde talt. — Den skarpe Kritiker P. L. Møller og den siden saa bekendte, fine Lyriker H. V. Kaalund havde skrevet hver sin Sang, og Fr. Hammerich og Frederik Barfod takkede ham i begejstrede Ord under bevæget Tilslutning fra Tilhørerne, der den Aften havde optaget alle de Pladser i og uden for Salen, hvor der var mindste Mulighed for at høre et Ord, en Time før Foredraget begyndte. Det var maaske lige saa meget den Opsigt og Omtale, denne Foredragsrække vakte, som det stærke Indtryk, Prin­ sesse Karoline Amalie havde faaet af Grundtvig, der i For- Il*