NFSGrundtvig_1923

162 Prinsen ved et personligt Besøg og ytrede ved denne Lejlig­ hed Ønsket om at maatte gentage samme for at tale om en Ting, der laa ham paa H jertet. Sidste Tirsdag fandt dette andet Besøg Sted, og jeg havde bedt Prinsen i Forvejen naar dette var Tilfældet, da ogsaa at lade mig nyde lidt godt deraf. Grundtvig har et herligt Aasyn; han indtog mig straks ved et ubeskrivelig kærligt, mildt Udtryk. Han syn­ tes især oplivet, saa længe Prinsen blev hos os, og jeg kan ikke nægte at jeg følte mig ret lykkelig over en saadan Mands sande Deltagelse for Prinsen, paa hvem Grundtvig har gjort det allerheldigste Indtryk. Gud give fremdeles sin Vel­ signelse til dette Møde! Gud føre fremdeles Prinsens Hjerte til saadanne Mænd! Om det Indtryk, jeg selv har gjort paa Grundtvig, veed jeg ikke ret at gøre mig Rede. Har jeg dog før troet at have gjort et fordelagtigt Indtryk der, hvor jeg kuns gav Forestillingen om Kulde. Hos Grundtvig tror jeg ikke at have gjort et ubetinget fordelagtigt Indtryk. Fejler jeg her anden Gang, vilde det denne Gang være mig grumme kært. Imidlertid gør dette Bekendtskab mig usigelig lykke­ lig, og ret skulde det glæde mig, hvis denne Mand fandt det værd stundom at skænke mig en Samtale, saa som jeg bad ham derom.« Den 25. Februar skriver Prinsessen fremdeles: »Jeg har haft endnu en Visit af Grundtvig, hvorved jeg følte mig an­ derledes a mon aise (vel tilfreds) end første Gang, og jeg tror ogsaa, at han var mere tilfreds med vores anden Sam­ tale end med den første. Første Gang (veed jeg nu) var han saa absorberet ved den Genstand, han havde forhandlet med Prinsen: Latinens Banlysning, at han ej havde Rum at opfatte noget derfra forskelligt. Hvilken interessant Mand! Hvor behageligt at kunne tale saaledes uden Omsvøb, at kunne sympatisere over de Fejl og Svagheder hos de kære Landsmænd, som man saa gerne vilde bidrage sit til at rydde af Vejen. — I disse Dage udkom et lille Skrift af ham, beslægtet med »Firkløveret«, kaldet » S k o l e n f o r L i v e t o g A k a d e m i e t i S o e r « . Fortalen er særdeles liberal, og den første Del: »Skolen for Livet« meget klarere end hans sædvanlige Skrifter og fuld af træffende og geniale Bemærkninger. »Akademiet i Soer« er mindre tiltalende, for mig i det mindste.« Samme Aar (1838) kom saa Grundtvig til paa Borchs Kollegium at holde den Række h i s t o r i s k e F o r e d r a g ,

Made with