NFSGrundtvig_1923
104 kens Tilværelse har godt nok vist sig i Historien og kan ikke drages i Tvivl uden aabenbar Selvmodsigelse; den skal altsaa ikke nu blive til ved Teologernes Betragtninger, hvad Clausen synes at mene. Hans protestantiske Kirke er kun et Luftslot. Om Bibelen har, siger han, Professor Clausen hævdet, at den er den eneste Kundskabskilde og Trosregel, og lige saa bestemt, at den er usikker og selvmodsigende. Dette er jo imidlertid umuligt; den kan ikke paa een Gang være sine Læseres Trosregel og Skovisk, ægte og uægte, klar og dunkel, fuldstændig og mangelfuld, bestemt og ubestemt, guddommelig sand og aabenbar falsk, saa det er lutter Løgn, hvad Apostelene fortæller om Jesu Forsikring, at Sandhedens Aand skulde minde dem om alle hans Ord; lutter Løgn,, hvad Apostelen Pavlus højtidelig vidner: at han har hørt og set Jesus. Grundtvig kan ikke se andet, end at Professor Clausen gør Kristus til et guddommeligt Navn paa sin egen For nuft, og at han arbejder paa at indføre et Selvklogskabens Pavedømme værre end det i Rom. Han kan ikke se, at det har nogen Gyldighed for Clausen, det Ord: »Jeg priser dig, Fader, Himlens og Jordens Herre, at du har aabenbaret for de umyndige, hvad der er skjult for de vise og for standige.« » K i r k e n s G e n m æ l e « vakte en overordentlig Opsigt. I Løbet af en Uge maatte der trykkes tre Oplag, og den var Genstand for Samtaler i alle Samfundslag. Stemningen var i det hele paa Clausens Side. »Clausen,« skriver Orla Leh- mann i sine »Erindringer«, »var ubetinget den populæreste af Universitetets Professorer; man ærede i ham ikke blot den højt begavede og rigt udviklede Lærer, men tillige den uforfærdede Repræsentant for Frihed i Videnskab, Kirke og Stat. Derimod havde Grundtvigs Navn ingen god Klang uden for hans Tilhængeres den Gang temmelig snævre Kreds. Ikke blot Fritænkerne saa en Obskurantist i ham, men og- saa de oprigtigste Kristne brød Staven over hans forvirrede Besærkergang.« Hvad Lehmann her siger, er vist i det væ sentlige et Udtryk for Samtidens Opfattelse. Saaledes hører vi, at 88 Studenter sendte Clausen en Adresse •med For sikringen om deres Højagtelse og Hengivenhed og deres mest levende Uvilje mod Grundtvigs Udtalelser.
Made with FlippingBook