NFSGrundtvig_1923

103 for »rabbinsk Bogstavkløgt«, blind Iver mod Fornuftens Brug, bestandig Misforstaaelse og Fordrejelse af Modstandernes Grunde. Derimod roser han Kalvin (der dog brændte sin Modstander M. Servet) for Sindighed, videnskabelig Aand, Frihed og Klarhed. I det hele staar Clausen i denne Bog den prøjsiske une- rede Kirkeopfattelse nærmere, end han staar den lutherske. Det er paavist, at Grundtvig har faaet Clausens Bog (844 Sider) den 20. August, læst den, skrevet Uddrag deraf og skrevet en Anmeldelse til Maanedsskriftet i Dagene 20.—- 22 . August, men at han lagde denne Anmeldelse til Side og skrev i Dagene 23.— 26. August sit » K i r k e n s G e n m æ l e « (X + 45 Sider). Det er værd at lægge Mærke til disse Datoer og Tal, da de giver et Begreb om Grundtvigs uhyre Arbejdskraft. I Fortalen til »Kirkens Genmæle« erklærer Grundtvig, at han træder op mod Professor Clausen ikke som viden­ skabelig Recensent, men som kirkelig Modstander; thi Profes­ sor Clausen har ved sin Bog stillet sig i Spidsen for den kristelige Kirkes Fjender og Guds Ords Foragtere her i Lan­ det. Professor Clausen maa derfor eet af to: enten nedlægge sit Embede og aflægge sit kristne Navn, eller ogsaa maa han gøre Kirken Afbigt for sin ukristelige og forargelige Lærdom. Vil Professoren ingen af Delene, erklærer Grundtvig ham paa Kirkens Vegne for en falsk Lærer, der misbruger sit kriste­ lige Navn til at forvirre og forføre Menigheden, stræber at undergrave den Kirke, han udgiver sig for at ville tjene og befæste. Han veed godt, at det Skridt, han gør med denne Er­ klæring, er usædvanligt, i manges Øjne latterligt og i man­ ges uforsvarligt; men han kan ikke andet; han vilde føle sig som en Forræder mod sit Embede, hvis han ikke gjorde det. Efter disse voldsomme Ord i Indledningen eftergaar han saa navnlig Professor Clausens Kirkebegreb og Bibelteori. Kristi Kirke, siger han, er en historisk Kendsgerning, et Trossamfund med en bestemt Trosbekendelse, som den fore­ lægger alle dem, der vil optages deri; indlemmer dem kun ved Daab og Nadvere, naar de tilegner sig Bekendelsen; og betragter dem som frafaldne, naar de vrager Troen eller vægrer sig ved Bekendelsen; erklærer dem for Kættere, naar de siden — vitterligt afvegne fra Bekendelsen — haardnak- ket paastaar sig Ret til lige fuldt at hedde Kristne. — Kir