Musikforeningens_1

— Fransk Skole i Violinspillet —

77

af Le Duc og Koncerter af Paisible og Sartory. Le Duc og Paisible, af hvilke den sidste koncerterede i Wien 1777 , vare begge Elever af Pierre Gaviniés. Hvad man beundrede hos Lem var ikke blot hans overordentlige Færdighed, men ogsaa hans ualmindelige elegante Buestrøg og smagfulde Foredrag især i Adagioen. „Han spiller med utrolig Lethed de sværeste Satser og med et skjønt og indtagende Foredrag. I Adagioen anbringer han ikke alle Slags utidige Manerer og Løb, men spiller den blødt og rent med smaa passende For­ siringer“ x). Om hans Kompositionstalent kunne vi ikke dømme, da intet af hans Værker er bevaret. Ved den nys omtalte Koncert spilledes et Par Symfonier af ham, og i 1785 lod han opføre et Oratorium „Christi Kirke“ , hvortil Abrahamson havde skrevet Texten. Efter den Tid synes han kun at have komponeret Smaating og udelukkende at have levet paa sit Ry som Virtuos. Koncert­ væsenets stærke Udvikling i hans Tid gav ham rig Lejlighed til at hævde dette Ry. Saavidt man kan se, vedblev han med Forkjær- lighed at vælge sit Repertoire blandt Værkerne af den klassiske franske Skole, men dog uden at forfalde til en altfor stor Ensidig­ hed. Lem var f. Ex. den første, der som Primarius førte an i Beethovens Septet, og han var ligeledes den første, der offentlig spillede en Koncert afSpohr ( 1809 ). Dette, var vistnok hans sidste offentlige Optræden som Solospiller. Vi vende tilbage til Giethuskoncerterne. Skjønt intet blev sparet for at gjøre disse Koncerter til første Rangs Koncerter, lyk­ kedes det dem dog ikke at holde Teten i det store Kapløb mellem de bestandig opdukkende nye Koncertforeninger. „Denne Koncert“, skriver i 1783 den tidtnævnte Korrespondent til Cramers Magasin, „udmærker sig efter min Mening fornemmelig kun derved fremfor de øvrige, at den bliver besøgt af de fleste Store her i Byen, og at man der stundom hører en Kantate, et Oratorium o. clesl. Ellers er der andre, som jeg synes bedre om.“ Skylden var Publikums. Forvexlingen af Koncertsalen med Selskabssalen, som det forrige Aarhundredes Koncertvæsen i det hele havde at kæmpe med, var intet Steds vanskeligere at udrydde end netop ved den fine Verdens Koncerter. Korrespondenten er forbavset og indigneret over den livlige Passiar, der førtes mellem Herrer og Damer ikke blot før, men endog under Musiken, en Hovedfejl ved „le Goncert noble-, ') Cramers Magasin II. p. 45 .