Musikforeningens_1

76 — Peder Mandvup Lem — cleraf ere gaaede tabt. Efter at Aristokratiets Koncerter vare flyt­ tede til Giethuset, synes Hartmann, der begyndte at blive til Aars, at have trukket sig tilbage som Solospiller og at have overladt Pladsen til de yngre. Blandt disse var hans Elev Pede r Man- drup Lem den, der fik det største Navn som Violinspiller. _ Lem var et afgjort Violintalent og gjorde allerede Opsigt som Barn. Han debuterede den 1 . Febr. 1770 i Salen i Raadhusstræde paa det musikalske Selskabs Koncert i Anledning af Kongens Fød­ selsdag. Et Par Maaneder efter læstes i Adresseavisen: „Her i Staden er et Barn paa 12 Aar, som allerede har gjort saa stor en Fremgang i sin Pratiqve med at traktere Violine, at man ikke uden Beundring kan anhøre det. Faderen, Kasserer Lem ved den saa- kaldte Skillings-Kasse1), har selv været den første, som har an­ bragt dette Barn; men derefter er han videre vejledet af den be­ rømte færdige Violinist Hr. Hartmann, hvilken har paa meget kort Tid bragt det saa vidt med denne ypperlige Lærling, at han exe- querer med største Færdighed endog de allervanskeligste Concertos og Solos i de højeste og kunstigste Applicationer.“ Næste Aar fik Hartmann sin Elev ind i Kapellet blandt Sekundviolinerne. Som ungt Menneske var Lem en flygtig og letsindig Krabat, af hvem ingen lovede sig synderlig godt eller stort for Kunsten. Hartmann var den eneste, som bevarede Tilliden til ham, og den Strenghed, parret med Godhed, hvormed han forstod at behandle ham, førte tilsidst Talentet lykkelig ud over Skærene 2). Omtrent 20 Aar gammel rejste Lem med kongelig Understøttelse til Udlan­ det. Wien var hans Hejses egentlige Maal, men han besøgte der­ fra ogsaa Italien. Efter flere Aars Fraværelse vendte han i 1783 tilbage til Ivjøbenhavn. Da Lem baade er den første betydelige danske Violinvirtuos, og hans Spil blev Mønsteret for en yngre Generation af danske Violin­ spillere, er det dobbelt interessant at bemærke, at det hverken var italienerne eller Wienermestrene, der fik den afgjørende Indflydelse paa Retningen af hans Studier i Udlandet. Paa den Koncert, som han efter sin Hjemkomst gav „efter sine Velynderes Forlangende“ 3), udførte han foruden en Violinkoncert af egen Komposition, en Solo

0 Familien Lem var i Slægt, mecl Holberg, hvis Bedstefader paa mødrene Side var Præsten Peder Lem i Norge. 2) Schilling „Universal-Lexikon der Tonkunst“ IV. p. 352. 3) D. 11. Febr. 1784 paa det kgl. Theater.

Made with