Musikforeningens_1

23

— Reinhard Keiser. Repertoiret —

Operakomponist Re i nha r d Ke i s e r , der i disse Aaringer gjen- tagne Gange opholdt sig ved Hoffet og til Belønning for de Tje­ nester, han ydede ved at komponere dels for Operaen, dels for Kammermusiken, havde faaet Titel af kgl. dansk Kapelmester 1). De sædvanlige Kantatekomponister i Frederik IV’s Tid vare ellers Bernardi og Hofsanger Mejer. Navnlig leverede den førstnævnte en Række Lejlighedskompositioner til Texter i fire forskjellige Sprog, af hvilke vi kun finde Grund til at nævne de danske: „Danmarks Fryde-Sang paa Danmarks Æres- og Glædes Dag“ — nemlig Dronning Anna Sophias Indtog 1721 — af Frederik Nannestad, som senere blev Biskop i Throndhjem, og Peder Sparkiærs Kantate ved Frederik IY’s Bisættelse i Roeskilde „Rigernes billige Sorg . . . men Sorgens mærkelig Forandring“ (1730). Hvad den egentlige Kammermusik angaar, bestod det gængse Sangrepertoire i Arier og Solokantater af Campra, Scarlatti og andre af Tidens yndede franske og italienske Komponister. Paa Instru- mentalmusikens Omraade beherskede Corelli, „Musikernes Fyrste“, Tiden med sin noble, gediegne og formklare Kunst. Naar Holberg i sine ældre Aar klager over Kunstens Forfald og tænker tilbage paa sin Ungdoms Idealer, er det bestandig de samme to store Navne, der flyde ham i Pennen: Gorellis og Moliéres. Kammermusiken havde den Gang allerede sin egen bestemt udprægede Stil. Man kan ogsaa gjerne, bemærker Mattheson, opføre Kirkesager og dra­ matiske Ting i Sale og Værelser. Men en Forandring af Stedet medfører dog ikke, at Stilarterne forandres, „lige saa lidt som en Prædiken bliver til et Digt, fordi man holder den i Kabinettet“. De italienske „Sonate da camera“ kappedes med Franskmændenes Ouverturer med tilhørende Suiter af Allemander, Sarabander, Cou- ranter o. desl. om den første Plads i det staaende Koncertrepertoire. Foruden Sonaten og Suiten for et eller flere Instrumenter dyrkedes ogsaa den nu forældede fuldstemmige Koncert, „Concerto grosso“, og Solokoncerten paa dens første Udviklingstrin, ikke at tale om de helt frie Former for Kunstnerlunets Indskydelser som Fantasien, Kapricen, la Bizarria o. lign. Øverst i Instrumenternes Rangfølge stod Violinen og Gamben med de øvrige Strygeinstrumenter. Blandt Blæseinstrumenterne havde Oboen og Fløjterne Fortrinet. Klavecinet benyttedes dels til Soloforedrag, dels som Akkompagne­

11 Jvfr. „For Ide og Virkelighed“ 1873 p. 530 ff.

Made with