Musikforeningens_1

— Musikalsk Hoftjeneste —

filarmónico, compositore e sonatore di violino di S. M. il Ro di Danemarcha“. Men iøvrigt ere hans Fata os ganske ubekjendte, indtil han, efter at Frederik IV for anden Gang havde besøgt Italien, paany dukker op ved Hoffet i Ivjøbenhavn. I Marts 1711 bevilger Kongen nemlig ham tilligemed Sangeren Theodor Mejer 500 Rd. „for den Bekostning, de paa senest holdende kongel. Opera anvendt haver.“ Bernardi kaldes ved denne Lejlighed „kongel. Directeur over Musiken“ , og fra nu af vedblev han med forskjellige Titler som kgl. „Secrétaire de la musique“ (1723) og kgl. Kapelmester (1729) at staa i Spidsen for Hofmusiken, indtil han 1732 døde i en temmelig fremrykket Alder. Kammermusiken var Feststemningens og den elegante sel­ skabelige Underholdnings Kunst, og da Tiden var Fest paa Fest, havde de kongelige Musikere fuldt op at gjøre, i Theatret og Riddersalen, ved Assembléer og Maskerader, Baller og Jagtpartier. Hvor Hoffet var, maatte de ogsaa være. Snart — læser man i Bladene — „opvartede Kammer-Musiken samt Pauker og Trom­ peter“ ved Middagstaffelet paa Kjøbenhavns Slot, snart musicerede den paa Frederiksborg, snart paa det nye Slot Fredensborg, hvor der f. Ex. til Kongens Fødselsdag 1727 „af Hr. Bernhardi opførtes en angenem Kammer-Musik“. Skulde der være Fest hos en af de udenlandske Diplomater, maatte Hoffets Musikere atter holde for. Der var ikke andre, som kunde gjøre Fyldest. „Gode Musikanter vare saa faa“ , skriver Riegels, „at de fremmede Ministre maatte imellem dem selv aftale Dagene de vilde have dem, da kun Kongens Musikanter kunde forsyne et Sted og maatte endelig hvile sig.“ Et Exempel er den Fest, som den russiske Gesandt gav i Anledning af Czarens Kroning 1728, og hvor den kgl. Kammermusik opvartede „med en skjøn Koncert“ ved Taffelet. Ved Opførelsen af større Vokalværker forstærkedes Kapellet med brugbare Kræfter fra de Korporationer, som til daglig Brug- sørgede for Borgerfolks beskedne musikalske Fornødenheder: Skole­ koret og Stadens Musikanter. Ikke sjelden bestod Taffelmusiken af udførlige Kantater, saakaldte Se r en a t e r i Tidens opstyltede og servile Maner som f. Ex. Hofraad von Hoenegges „Das frohlockende und fiber sein hohes Glück sich freuende Friedensburg“ og „Das um den Rang wegen der Schönheit und des Vorzugs streitende Friedensburg, Friedrichsberg, Friedrichsburg und Rosenburg“, begge fra Aaret 1726. Til den sidste af disse Serenader, maaske ogsaa til den første, var Musiken komponeret af den geniale hamborgske