Musikforeningens_1

13

— Heinrich Schütz —

Trompeterkorps efterfulgt af tolv fyrstelige og adelige Herrer. Man saa derpaa en Kamel, der blev ført af en Blaamand i tyrkisk Dragt og bar en lille Løvhytte med Kupidos Billede, fra hvilken fire Sangerdrenge i hvide Silke-Jomfruklædninger lode deres Stemme høre. Derefter fulgte en vinget Fortuna paa Toppen af en blomster­ klædt Høj, fra hvis Skraaninger sex Instrumentister, ligeledes i hvide Jomfruklæder, musicerede paa Zinker og Basuner af Sølv. Endnu langt mere storartet var dog den musikalske og deko­ rative Pragt, som blev udfoldet ved Prins Christians Bryllup med Magdalene Sybille i Aaret 1634 . Alle Musikanterne, over 50 i Tallet, vare iførte røde FløjelsvDragter med Guld- og Sølvsnore, og Prinsens Musikere bare paa Armene Kranse af spunden Sølv- traad besatte med Perler. I Optogene kappedes Kongen, de frem­ mede Fyrster og Landets høje Adel om at overgaa hinanden i kostbare og sindrige Inventioner, ved hvilke Musiken spillede en fremtrædende Rolle, hvad enten det gjaldt om at fremstille Muserne eller Bjergværksdriften, Dyder og Laster eller Arkadiens idylliske Glæder, eller Freden, det lukkede Janus-Tempel, hvorfra en usynlig Musik tonede liflig ud blandt Mængden. Dels for at omordne Kapellet — „um ziemlicher Wiederein­ richtung unsrer - Gapelle“ , skriver Kongen — dels for at lede den musikalske Del af de forestaaende Bryllupsfestligheder, hvortil der forberedtes store Overraskelser, blev den hidtilværende Kapelmester ved Hoffet i Dresden, den berømte He i nr i ch Schütz, Aaret efter Borchgrevincks Død indkaldt til Kjøbenhavn og stillet i Spidsen for Hofmusiken med en Gage af 800 Rigsd., som skulde „begynde og angaa fra den 10 de Decembris Anno 1633 “ . Schütz var netop Manden for at udføre dette paa en Maade, som svarede til Tidens Fordringer. Han havde studeret under Giovanni Gabrieli i Venedig og endnu for faa Aar siden paany besøgt Italien „tor at erkyndige sig om den imidlertid opkomne nye og nutildags brugelige Maner i Musiken“ . Og der var meget nyt baade at se og høre. Operaen var udbredt over hele Italien, den nye monodiske Skrivemaade havde gjort vigtige Fremskridt. Man har i de Værker af Schütz, som bleve til under Indflydelse af hans nyindvundne Erfaringer, fundet Exempler paa den tredelte Arieform, Solopartier „in stylo oratorio“ , Koloraturer osv. Hos Gabrieli, „Musikens lizian“, havde han lært at elske den venetianske Farvepragt, de dristige Liarmo- nier og Modulationer, de skjønne, imponerende, rigt afvexlende Klangvirkninger, der fremkom ved en snart særskilt, snait kombi-