Musikforeningens_1

— Renaissancens Indflydelse —

Madrigaler. De engelske Musikere ved Christian IV’s Hof dyrkede ligeledes denne Kunstform. Saaledes Dani el Nor come og navnlig den af Shakespeare besungne fortryllende Luthspiller J ohn Dow- l and, der efter at være bleven ansat i Kapellet ved Bestalling dat. Frederiksborg den 18 de Novbr. 1598 , tilbragte flere Aar i Danmark og under sit Ophold ved Hoffet i Helsingør udgav 2 den og 3 die Samling af sine yndefulde „Songs or Ayres of 2 , 4 and 5 parts“ . Ja, der udkom endog her i Kjøbenhavn under Titlen „Giardino nuovo bellissimo di vari fiori musicali sceltissimi“ to Bøger fem- stemmige Madrigaler, især af italienske Mestere, samlede af Mel­ chior Borchgrevinck (1605 og 1606 ), og en lille Samling . „Madriga- letti a 3 voci“ af Sangeren Hans Br achr ogge ( 1619 ). Instrumentalmusiken bemægtigede sig de italienske Danseformer Paduanen eller Pavanen, Galliarden, Volten osv., og som Musikere i dansk Tjeneste, der i alt Fald senere fik et Navn i Udlandet ved Kompositioner af denne Art, kunne vi anføre de engelske Violister Wi l l i am B r a d e og T homas Si mp s on samt Tyskeren J oh an Schop, der ligesom hine var en fortræffelig Violspiller. Men det er ikke blot nye Musikarter, som blive de herskende. Musiken finder nye Anvendelser, fremtræder under nye ydre For­ mer. Man vilde have Noget baade for Øjet og for Øret, baade for Aanden og for Sanserne. Alt bliver rigere, Fantasien faar et større Raaderum. Det er nogle Straaler fra den italienske Renais- sances Sol, som omsider ere naaede op til disse nordlige Egne, hvor de fremkalde Liv og Farver. Instrumenterne smykkes med Malerier eller indlagt Arbejde. Trompeter og Basuner forfærdiges af purt Sølv. Den askefarvede Klædes Dragt, som Musikanterne bare ved Frederik II’s Hof, var ikke længer tidssvarende. Ved Festlighederne i det mindste optræde de kongelige Musikere præg­ tigt udstafferede i Silke og Fløjel eller i alle Slags maleriske og allegoriske Forklædninger. Under „Mommeriet“ eller Maskeraden paa Slottet i Anledning af Christian IV’s Kroning 1596 vare de klædte „paa persiansk Maner“ i Kjødfarve og hvidt, og ved den paafølgende store Ringrenden som Munke, Eremiter o. desl. eller i ungarske, tyrkiske, polske, russiske Nationaldragter. Snart skulde de med deres Sang eller Instrumenter illustrere Fremstillingen af Tapperheden, Lykken eller Elskoven, snart forestillede de Chariterne, snart Havets Guddomme. En af Inventionerne bestod i et Optog, hvis Hovedfigur var den unge Konge klædt som Dronning i hvidt Sølverstykke med brede Guldborter. I Spidsen red et talrigt