Musikforeningens_1

— Strygekvartetten — 191 dediceret A. Romberg. Det følgende Aar kom Touren til en af Fløjte-Kvintetterne med P. J e n s e n i Fløjtepartiet og atter en P ianokvartet, sandsynligvis A dur-Kvartetten, spillet af N i c o la i G er s on. S t r y g e k v a r t e t t e n , som Kuhlau først naaede til i de sidste Aar af sit Liv, udgjorde F r ø h l i c h s Debut. Kvartetspillet havde allerede længe været dyrket i private Musiker- og Dilettantkredse; navnlig var S c h a l l bekjendt som en ivrig og inspireret Kvartet­ spiller af den gamle Skole. Ved sin Sommerbolig i Lyngby lod han bygge et eget „Musikhus“, hvor Kvartetspillet dreves ret con amore. Hans Foredrag af Haydns og Mozarts Kvartetter skal have været noget aldeles mesterligt1). I G e o r g e G e rs o n fik Kvartet­ spillet en ny fortrinlig Dyrker, ligesom F r ø h lic h , der meget ung kom ind i Kapellet, snart blev en af de mest søgte Kvartetspillere. For flere endnu levende ældre Musikere og Musikvenner knytter der sig glade Ungdomsminder til Kammermusik-Foreningen „Arken“, som holdt sine Møder i Knirsch’s Hotel, og hvor Frøhlich plejede at spille 1 ste Violin. I Slutningen af Tyverne og i Begyndelsen af Trediverne hørte ogsaa nuværende Professor P a u l li , især som Bratschist, til de udvalgte Kvartetspilleres faste Stok. W e x s c h a l l s Hjemkomst fra sin treaarige Studierejse i Tysk­ land og Frankrig gav Stødet til, at Strygekvartetten blev dragen ud af Privatsammenkomsternes Skjul og stillet frem paa de offentlige Aftenunderholdningers Programmer. Det var ved en meget talrig besøgt musikalsk Aftenunderholdning af Rosenkilde i det fhv. mu­ sikalske Akademis Koncertsal den 22 . Febr. 1823 , at Wexschall gjorde Begyndelsen, idet han sammen med G. F. Mohr, Bredal og Søren Kuhlau spillede en Kvartet af P e c h a t s c h e k . Ved samme Lejlighed foredrog Mohr i Forening med Frøhlich, Mohr jun., Bredal og Kuhlau en Kvintet af R ie s . Wexschall optog en Maaneds Tid efter paa Programmet til en musikalsk Soirée atter en Kvartet, denne Gang af M ay s ed er. Skridtet var gjort, men karakteristisk nok vedblev Strygekvartetten i sin første Offentligheds Periode at *) Bournonville fortæller en morsom Anekdote om, hvorledes Schalls umusi­ kalske Hustru og hendes om muligt endnu mere prosaiske Søster klagede gudsjammerligt over den evige Musik: „Om de endda vilde spille noget morsomt, enten af Du Puy eller af Claus selv; men det er aldrig andet Dag ud og Dag ind end den forbandede Mozart!“