Musikforeningens_1

— Den tyske Romantik —

182

sig skyldig i nogen overdreven Ensidighed. Til Mærkedagene i Ouverturens og Orkesterspillets Historie hos os høre, næst efter hin berømmelige første Opførelse af Ouverturen til „Jægerbruden“, ogsaa Opførelserne af S p o h r s „Faust“-Ouverture i 1823 og navnlig af M e n d e l s s o h n s Ouverture til „En Sommernatsdrøm“ den 2 . Decbr. 1832 paa en Koncert i Theatret af Violinisten, Koncert­ mester Rudersdorff fra H amborg1). Som to Strømme, hvis Vande brydes og blandes, trængte Ros- sinismen og den tyske Romantik omtrent samtidig ind i vort Musikliv. Deres Indflydelse sporedes ogsaa i den originale Produk­ tion , saavel hos W e y s e og K u h la u , der begge stode med den ene Fod paa det forrige Aarhundredes klassiske Grund og med den anden i den nye T id , som hos de yngre. Drømmeren Weyse synipathiserede med den romantiske Retning, Kuhlaus mere fyrige Temperament var mest tilbøjeligt til at følge den italienske Strøm­ ning. Mere udpræget viste Forskjellen sig dog hos deres Elever. Medens Kuhlaus talentfulde Discipel C a rl S c h w a r z bekjendte Kulør med en Ouverture for stort Orkester „å la Rossini“ ( 1826 ), udviklede J. P. E. H a r t m a n n sig til en afgjort Romantiker. At den nationale Musikaand, hvis inderste Væsen Oehlenschlåger træffende karakteriserede som „den dybe Følelse for det poetiske i Musiken“, var paa Romantikernes Side, kunde vel en Stund synes tvivlsomt, men viste sig desto klarere med Tiden. Orkestrets tiltagende Udtryksevne lagde sig for Dagen i en Udvikling af T o n e m a l e r i e t og P r o g r a m m u s i k e n , som det selv under vore smaa Forhold ikke er blottet for Interesse at iagt­ tage. Man yndede tidlig symfoniske Satser med Motiver fra Jagtens friske, bevægede Liv. Men Jagtstykkerne fordunkledes ganske af Slagmalerierne, der' især paa de store Napoleonske Kriges Tid spil­ lede en betydelig Rolle. Det ældste her bekjendte Exemplar af Arten var komponeret af en tysk Musikdirektør K l o f f l e r og blev opført af ham paa Komediehuset i Febr. 1783 . „Et ganske b e­ synderligt Musikstykke, som forestiller en Rataille i 2 Chorer med ’) Den egentlige K o n c e r t o u v e r t u r e var forholdsvis kun svagt repræsen­ teret og næsten udelukkende ved indenlandske Arbejder, som ikke for- maaede at sætte sig fast i Repertoiret, saaledes af Ku n z e n (1802), G. B a r tli (flere Ouverturer fra 1810 —1829). L. Z i n c k (1811), B r a u n (1812), G e r s o n (1814, 1818), K u h l a u (1814), F. W. S i m o n s e n (1817), P. F u n c k (1822), S c h w a r z (1826), F r ø h l i c h (flere Ouverturer 1826 ff.), P. J e n s e n (1827), J. P. E. H a r t m a n n (1829), H. M. H a n s e n (1830), B r e d a l (1830).