Musikforeningens_1

— Politik i Koncertsalen — Det harmoniske Selskab drog ikke blot Eliten af Musikerne til si°’, det knyttede ogsaa Forbindelser rned Digterne. Da det i 1803 fejrede sin 25 Aars Fest, kunde det nævne Bruun, Baggesen, Hei- berg, Frankenau, Pram, Rahbek, Storm, Tode, lh a a iu p , Schack- Staffeldt blandt Digtere, af hvem der havdes Arbejder, som skyldte „Harmonien“ deres Tilværelse 1). Lejlighedssangen og Lejligheds­ kantaten gave Musiklivet i denne Periode et særegent Præg. Som Selskaber, hvor der ikke alene musiceredes men ogsaa diskuteredes, og som ved Siden af selskabelige Formaal ogsaa havde stillet sig til Opgave at gribe praktisk ind i Livet ved Handlinger i patriotisk og almindelig human Aand, vare Klubberne ganske anderledes end tidligere og senere Perioders rent musikalske Foreninger interesse­ rede i Tidens brændende sociale og politiske Spørgsnraal og nrod_ tagelige for Øjeblikkets Stemninger. Den Samling af Kantater og Visetexter fra det harmoniske Selskab, som vi have havt liggende for os, er som et poetisk Ekko af Tidsbegivenhederne og indehol­ der talrige Exenrpler paa, i hvor høj Grad denne Del af det musi­ kalske Pmpertoire, bortset fra dets kunstneriske Værd, var skikket til at gjøre Indtryk ved Æmnernes Aktualitet. I denne indholds­ rige og skæbnesvangre Tid ydede gjennemgribende Reformer i det indre, mægtige verdenshistoriske Begivenheder udenlands den poli­ tiske Digtning et uudtømmeligt Stof. Der opstod saa at sige et nyt Begreb: den politiske Koncert. Det var paa en af Selskabets Kon­ certer, at Heibergs dristige (anonyme) Sang i Anledning af Kron­ prinsens Hjemkomst 1788 blev afsungen. Schønheyders Kantate ved Formælingen 1790 begynder som en begejstret Hymne til Fri­ heden, inspireret af den franske Revolution, og gaar derefter over til at udmale Følgerne af Frihedens Misbrug. Til begge disse poli­ tiske Digte havde S c h u lz skrevet Musiken. Medens Europa stod i Flammer, levede man her endnu en Tid lang i Tryghed og Velstand. Landflygtig Glæden var paa Jorden, forfulgt med Ild og Sværd; omsider tyede hun til Norden, at finde Fristed der! Did flygted Frihed, Lys og Fred, hun gaar i deres Fjed. wa l d, „Stabat mater“ . 1790: Graun, „Te Deum“ ; N a um a n n , Kantate; Wo l f , Kantate. 1795: H i mm e l „Isacco“ , Oratorium. 1798: H i mm e l , „Kyrie eleison“ ; S t e i b e l t , „Romeo og Juliette“ ; S a c c h i n i . „Oedipe a Colone“ . 1799: S a l i e r i, „Prologue de Tarare“ . 0 Bårens p. 26. Anm.