Musikforeningens_1

— Hartmanns sidste Leveaar — 127 Aar formørkedes af Sygdom og huslige Sorger, vedblev han dog til det sidste, saa vidt hans Kræfter tillode det, at virke for det harmoniske Selskab, der paa sin Side efter Evne søgte at mildne hans Kaar.

Naar Livets Kummer ham forfulgte, naar under Sygdoms Haand han laa, L)u rørtes ved hans bange Klage, Du bød ham Trøstens Honning smage, og huld Du til hans Modgang saa. Og stundom naar en bedre Stjærne tilsmilte ham en stakket Fryd, og atter kort han Strengen rørte, Du venlig paa hans Toner hørte og ynded kjærlig deres Lyd.

hedder det i en Sang af en anonym Forfatter, hvori Hartmann paa Selskabets Nytaarsfest den 23. Jan. 1793 bragte det sin Tak. Paa Fastekoncerterne s. A. opførtes hans „Forløserens Død, Opstandelse og Himmelfart“ til Text af. C. Hertz sammen med et „Kyrie eleison“ af Naumann. Hvem der afløste Hartmann som Koncertmester i „Harmonien“, vides ikke med Vished. Sandsynligvis var det L em ; i alt Fald dirigerede denne i en lidt senere Periode Orkestret ved Selskabets Koncerter. Sin største Hæder i den sidste halve Snes Aar af forrige Aar- hundrede skyldte Selskabet S c h u lz og K u n z e n , der begge en Tid lang som Medlemmer af Bestyrelsen interesserede sig varmt for Koncertvæsenet. Fortegnelsen over deres fra 1788 til Aaret 1800 i „Harmonien“ opførte Vokalkompositioner, af hvilke en stor Del udtrykkelig vare komponerede for dette Selskab, omfatter: af S c h u lz Oratorierne „Maria og Johannes“ og „Christi Død“, de bekjendte Hymner af Thaarup og Storm, Baggesens Lovsang og en Foraarssang af Thaarup, flere større Lejlighedskantater af forskjellige Forfattere, i Beglen en, undertiden to ,om Aaret; af K u n z e n „Skabningens Halleluja“ og ligeledes forskjellige større Lejlighedsmusiker. Des­ uden opførtes i de samme Aaringer nogle Kantater af AVedel, G r ö n la n d og Grevinde A h l e f e l c l t 1). ') Ligesom ved de ældre Musikselskaber hidsætte vi tillige Navnene paa de større Vokalværker af fremmede Komponister, som vides at være udførte i „Harmonien“ siden den omtalte Opførelse af Handels „Messias“ og indtil Aarhundredets Udgang. 1787: P e r g o l e s i , „Stabat mater“ . 1789: R o d e -