Musikforeningens_1

— Et paatænkt Musikakademi — Vedkommende ved E l e v i n s t i t u t i o n e n s Oprettelse i det kgl. Kapel. Savnet af en egentlig Musikskole fremkaldte i 1786 et Forsøg paa ved private Midler at stifte et m u s i k a l s k A k a d e m i i Kjø- benhavn i Lighed med Akademiet i Stockholm. Der blev offentlig­ gjort en udførlig Plan, som var udarbejdet af I. G. Ryge, Faderen til den berømte Skuespiller. Pressen anbefalede Foretagendet, man havde sikret sig de bedste Lærekræfter, Hartmann, Zielche, Lem, Degen, Rosing. Thaarup skulde læse over lyrisk Poesi og Sprog. Der manglede intet — undtagen Penge, og der gik atter 40 Aar, inden Kjøbenhavn fik et Musikkonservatorium. Saaledes som Musiken var stillet, kunde der endnu ikke være Tale om nogen national Skole. I Sangkunsten fulgtes den italienske Methode. Ogsaa i Violinspillet gjorde først den italienske Indflydelse sig særlig gjældende. Bernardi uddannede Normanden Jacob Høg, en fortrinlig Violinspiller i Frederik IV’s Kapel. Freithoff søgte til Italien for at studere under Tartini eller en anden af Tidens store Mestere. Om Lem er det derimod allerede tidligere meddelt, at han var Hartmanns Elev og i sin Smag heldede til den franske Retning. Som Lærer fik han en særdeles duelig Medbejler i Tyske­ ren Tiemroth, der endte som Koncertmester i Kapellet. De dele Æren af at have uddannet den største danske Violinspiller i Be­ gyndelsen af dette Aarhundrede: Frederik Torkildson Wexschall. Claus Schall, den tredie af vore mest fremragende Violinvirtuoser i Slutningen af forrige Aarhundrede, var væsentlig Autodidakt. Hans betydeligste Elever vare Frederik Frøhlich og Paulli. Hvad Blæse­ instrumenterne angaar, er det vel især Fløjtisten Seidler og den ikke mindre fortrinlige Oboblæser Chr. Samuel Barth, der kunne siges at have stiftet Skole.