Musikforeningens_1

— Den tekniske Uddannelse — 97 Musik-, Kunst- og Instrumenthandel paa Østergade Nr. 36. Det var denne Forretning, der, efter i 1799 at være flyttet til Vimmel- skaftet 162 og det næste Aar til Boldhusgade 264, i Juli 1802 gik over til det ansete Musikhandlerfirma G. L o s e & Co. Til de Hindringer, som Musikernes økonomiske og sociale Stil­ ling i det 18de Aarhundrede lagde det fremadstræbende Talent i Vejen, kom endnu Mangelen paa Adgang til en grundig og om­ fattende U d d a n n e ls e , der kunde bringe det paa Højde med Ti­ dens Fordringer og sætte det i Stand til at tage Kampen op med Udlændingene. En Sang, der ikke var stort andet end Natursang, skulde have ondt ved at komme i Betragtning ved Siden af de ypperlige italienske Sangvirtuosers Præstationer. Instrumental­ musikeren maatte sædvanligvis nøjes med den Instruktion, han fik hos Stadsmusikanten, hvor han blev sat i Lære som enhver anden Haandværksdreng. Efter 5 Læreaar blev han Svend og skulde saa i Reglen tjene 3 Aar som saadan. Der udgik dog stundom særde­ les respektable Kunstnere fra disse tarvelige Skoler. Saaledes var Bratschisten Lars Friis, en af Hovedstadens Koncertdirigenter i Klubtiden, Elev af Stadsmusikant Jensen i Haderslev, der blandt sine Lærlinge ogsaa talte to andre af Kapellets betydeligere indfødte Medlemmer, Violinisten Berthelsen og Harpespilleren Lorenz. En anden Stadsmusikant, der vandt et Navn ved de Lærlinge, han ud­ sendte, var Simonsen i Svendborg. Erkjendelsen af, at Kunsten, fornemmelig i et lille Land, vanskelig kan trives, uden at Staten træder organiserende og understøttende til, navnlig ved Oprettelsen af Skoler, gjorde sig paa Musikens Om- raade først gjældende med Hensyn til Sangkunsten ved Stiftelsen af d e n d a n s k e S y n g e s k o le under Potenzas Ledelse (1773) med det Formaal — som det hed i den kgl. Befaling desangaaende — at spare Landet for et fremmed og bekosteligt Theatei, og da saadant desuden hørte til vort Folks og Sprogs Ære. Tre Aai • efter udvidedes denne Læreanstalt med en Eftermiddagsskole for unge Mænd mellem 16 og 20 Aar og Piger fra 12 til 15 Aai gamle. Den ikke saa ganske lille Sangerskare, der herfra udgik til 1heatret og Koncertsalen, og hvoriblandt en ældre Slægt af Musikvenner med berettiget Stolthed saa tilbage paa Kunstnere som Rosing og Mad. Frydendahl, Saabye og Mad. Dahlén o. a., viste, at det netop var en saadan Skole og Udsigten til en nogenlunde bebygget Exi- stens, som der trængtes til for at faa Sangkunsten til at blomstie. Noget lignende opnaaedes først senere for Instrumentalmusikem Musikf. Festskrift. I. * ‘