MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

Ceremonier, Behøvlingen med dens mange raa og forargelige Optrin, som noget Himlens Vrede naturligt kunde blive opvakt ved. Men disse Udskejelser har fortrinsvis været at søge hos de andre Laug (se foran S. 19 , 76 f.) og kun i ringe Grad - om i det hele taget - hos Murerlauget. Derimod er der muligt nok ogsaa her »adskillige Paafund blevet optænkt, hvorved stor Ødselhed foraarsages og Haandværksfolkene den ene den anden med stor unyttig Omkostning besværer, og Tiden, som de til deres Næring skulde bruge, unyttelig bortspildes«. Laugsbøgerne indeholder kun ganske enkelte Gange Antydninger af, at Skraaens stadig gentagne Paabud om, at alle Møder skal ske uden Drik, ikke altid er blevet overholdt med Strenghed. Men man vil dog vist gøre vel i ikke at tænke sig, at de gode Laugsmestre i Reg­ len sad med tør Mund, naar de kom sammen. Man maa ikke glemme, at Laugsmøderne stadig i omtrent det første 100 Aar af Laugets Leve­ tid holdtes i Oldermandens Hus. Og selv om Kander og Krus var banlyste fra Bordet, saalænge Mødet stod paa - og det turde være et Spørgsmaal, om de var det —og Laugets Sager forhandledes, kunde det i hine Tider umulig være andet, end at de i hvert Fald kom frem og Tappen kom af Tønden, saa snart Mødet var forbi. Og saa kom Laugsbrødrene jo hyppig sammen uden egentlig at Lauget blev samlet. Der var baade Bryllupsgilde og Barselgilde og Jordefærd, og der blev drukket tæt ved dem alle. Ikke mindst ved Drengenes Løsgivelse, ved den saakaldte Forskænkning eller Beskænk- ning, som Drengen selv skulde bekoste (se foran 120 f.) ved sin For­ fremmelse til Svend, og som stod i Læremestrens Hus. Naar disse Gilder en enkelt Gang omtales i Laugsbogen - de blev en Tid henlagt til den lystige, men farlige Fastelavnstid — er det paa Grund af det Klammeri, der opstod med tilhørende Slagsmaal og deraf følsrende Bøder. Det har utvivlsomt været Drikkeriet ved Forskænkningen, der 1658 bragte Magistraten til at nedlægge Forbud imod dette Gilde (se foran 122 ). Og det er et Spørgsmaal, om ikke dets Ophævelse alt var tilsig­ tet ved Paragraf 4 i Artikler for Murmestersvendene af 1652 , ifølge hvilken en Læredreng skulde lægge een Dags Løn i Svendenes Bøsse 144

Made with