MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

Det var ikke altid, man nøjedes med at holde Gilde paa en Tønde Rostocker -0 1 ved disse Fremvisninger af Overslag og Afridsninger. Det faar vi Oplysning om ved en Optegnelse i Langsbogen 16 angaaende Niels Brants Mesteroptagelse 1 672 , idet han »i Fortæring« betalte 20 Rdl., »der han paa tvende Tider hver Gang nogle Dage gjorde sin Proba«. At Gildet ved Bedømmelsen af Overslag og Afridsning, der nødven­ digvis maatte blive opfattet som Mesterslykke, ikke var nogen Sjæl­ denhed, selv om det kun en enkelt Gang finder Udtryk i Laugsproto- kollen, faar vi Bevis for i Christian V.s Forordning om Laugene af 1681 d. 2 3 . December ,17 hvor det i Paragraf 4 hedder at: »Eftersom megen Misbrug og unyttig Bekostning er anvendt paa Mesterstykke i Murer- og Tømmerlaug, skal Magistraten tillige med Bygmesteren kende paa Mesterstykket. Dog maa ingen besværes med nogen Udgift til Drik eller Gæstebud i den Anledning, men den, som Laugsgilde giver eller gør, bøde 100 Lod Sølv og hver Gæst 20 Lod Sølv til Laugets Fattige.« Læser man Indledningen til denne Forordning, kan man ikke undgaa at faa den Opfattelse, at Udtrykkene tager Sigte paa noget andet og mere end de opskruede Indgangspenge og Gildet i Anledning af Mesterprøven. »............... eftersom Vi allernaadigst kommer i Erfaring, hvorledes tværtimod Loven, Recessen og andre Forordninger, særdeles af Annis 1 613 , 1 6 2 1 , 1622 , adskillige Anordninger i Laugene her i Vor kgl. Residens Stad ved Tidens Længde sig haver indsnegen, hvorved Gud i mange Maader fortørnes, adskillige Paafund er optænkt, hvorved stor Ødselhed foraarsages og Haandværksfolkene den ene den anden med stor, unyttig Omkostning besværer, Tiden og, som de til deres Næring skulde bruge, unyttelig bortspildes og de derover endelig selv i største Skade og armod geraader. Da have vi af sær kgl. o. s. v. foi godt erag te t« ................... hvorefter der følger en Række Paragraffer om Laugene i Almindelighed. Naar man her gaar ud fra, at Gud har Anledning til »i mange Maader at fortørnes«, saa maa man utvivlsomt tænke sig de zunftige 143