MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

til andre Byernes Borgere var frie Fugle, der kunde gøre oglade, som de vilde. Det var dette, —i Forbindelse med noget af det fra de middelalder­ lige Broderskaber arvede religiøse Drag — der giver Laugene deres ejendommelige Særpræg. Et Præg, der i det 17 . Aarhundrede særlig blev holdt i Live ved »Grusz und Schenck« og andre Ceremonier efter »Handtwercks Brauch und Gewohnheit«, men mulig mest af alt ved den nedarvede Ærefrygt for »Laden«, Midtpunktet i Laugets Liv. Med alt dette som Baggrund forstaar man, at de ziinftige Svende kunde anse sig selv for Bærere af den ægte Murertradition. T>e sad i alt Fald inde med alle de udvortes Tegn derpaa, medens det køben­ havnske Murerlaug syntes nærmest blottet for saadanne. Indskriften omkring Laugsseglet kunde jo nok veje op imod alle disse; men den Tradition, der laa heri, var i hvert Fald ubetinget noget mere indvendigt. Og man forstaar nu bedre Svendenes Harme over at skulle kon­ trolleres af Mestre i et Laug, som de saae ned paa som en lavere In­ stitution, og deres deraf følgende Trods, —det kunde hænde ved en Mesteroptagelse, at vedkommende Svend ikke vilde gøre »Vilkommen« ret ,31 d. v. s. drikke af Broderskabsbægeret, »Velkomsten«, paa den i Mesterlauget foreskrevne Maade, sandsynligvis uden de Dikkedarer og knudrede Formularer, som brugtes efter tysk Handwerks Brauch und Gewohnheit i Svendelauget, uden at nogen forstod Meningen dermed, — hvilket gav dem forøget Betydning, —en Trods, der laa bag ved deres lange Modstand mod alle Ydelser, der skulde kontrolleres af Mester­ lauget, og som først forsvandt, efterhaanden som de ældre danske Me­ stre faldt bort og de tyske Svende og deres ikke ringe Følge af dan­ ske Efterabere kom ind i Mesterlauget og omordnede det efter tysk Zunft. En kort Redegørelse for den skiftende Opfattelse af »Laden« i Me­ sterlauget vil være det samme som en Fremstilling af den tyske Zunfts gradvise Indtrængen i det danske Laug. I Skraaen af 1623 tales der ikke om nogen »Lade«. I Paragraf 23 nævnes derimod en Laugsbøsse, det samme Udtryk, vi kender fra flere Laugsskraaer 32 ved Midten af 16 . Aarhundrede, hvor der nævnes en 7 97