MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

Svendelaug har ikke anerkendt Mesterlauget som et virkeligt, zünftigt Laug. Og som ehrsamen Gesellen af det »hochloblige und ehrbare Handwerck« med dets gamle Tradition agtede de, med al den zünftige Overlegenhed og Selvfølelse, som udmærkede de tyske Svende - og som ikke var ringe, —at blæse det nyoprettede danske Mesterlaug et langt Stykke. Et Laug, der ikke blot ikke var Aflægger af Zünften i det store tysk-romerske Rige, men som tværtimod stammede ned fra de laugsfjendtlige, saa at sige kætterske Nederlande. At de tyske Svendes Optræden her var i god Overensstemmelse med Opfattelsen hos de tyske Laug »im ganzen Römischen Reich« fremgaar af Brevvekslingen 1736 (trykt i Nyrops: Murmester- og Sten- huggeilaug S. 386 ff) mellem Lauget i København og Laugene i Dan­ zig, Dresden og Lüneborg. Se særlig Skr. 1736 d. 2 5 . Juli fra Lauget i Danzig, af hvilken det fremgaar, at det københavnske Mesterlaug er »auf die Gedanken gerahten in Ihrer Königl. Residentz Stadt Copen- hagen ein recht gültiges Maueramt denen ändern zünftigen Städten gleich aufrichten............. «. Altsaa en fuldstændig Bekræftelse paa det ovenfor fremsatte, at det københavnske Mesterlaug ikke af den tyske Zunft blev betragtet eller anerkendt som »ein recht gültiges Mauer­ amt«. Dansk Laugshistorie har i Snedkermester Stenbuck ( 1683 ) et op­ lysende Eksempel paa, til hvilket Højdepunkt af Overmod og taabe- lig Stivsindethed Laugsfølelsen kunde føre en brav, men jævn og udan­ net Almuesmand .30 Det Baand, der bandt de zünftige Svende i Murerhaandværket sam­ men, var en mærkelig Blanding af uklare Minder om et gammelt stort og mægtigt Broderskab, af Stolthed over at høre dette til, afen i nyere Tider erhvervet praktisk Erfaring om den Styrke, som Sammenhold og Enighed giver, - og endelig, og ikke mindst, af Opfattelsen af sig selv som vandrende Folk, der kunde færdes over alt i »det ganske Ro­ merske Rige«, og alle Vegne finde Hjælp og Bistand. Det var vel nær­ mest denne Forestilling, der blev digterisk forherliget af Lyrikerne, hvilket ofte kun i ringe Grad svarede til de virkelige Forhold, der bidrog til at give de zünftige Svende Følelsen af, at de i Modsætning 96