MitVidenskabeligeLivsDrama

71 I den Anledning gik jeg tre Dage efter Udnævnelsen op til Direktør Ellinger, der modtog mig venlig, som han altid har været imod mig, og bekræftede, hvad jeg foran har meddelt om Professor Birkelands Besøg hos ham en Maaned tidligere. Men han spurgte ved den Lejlighed, uden nogen Foranledning fra min Side, om jeg ansaa Professor Birck for min Ven. Da jeg sagde ham, at Prof. Birck ialtfald hidtil officielt havde spillet denne Rolle, meddelte han mig, at Prof. Birck to Aar iforvejen i Anledning af min forestaaende Ansættelse som Lektor under en Samtale stærkt havde fraraadet min Ansættelse med den Motivering, at jeg skulde være et farligt Menneske, der ved første Lejlighed kunde spænde Ben ogsaa for ham (Ellinger). Naturligvis brød Ellinger, der dengang havde kendt mig i tolv Aar, sig ikke det mindste herom, og paa mig gjorde Meddeleb sen heller ikke længer noget stort Indtryk — det var jo ikke andet, end hvad jeg var vant til fra den Kant. Den 1ste Februar 1922 rejste jeg til Trondhjem, og holdt der for overfyldt Hus i Højskolens største Auditorium min Til* trædelsesforelæsning over »Økonomi og Teknik«. Jeg maa være sluppet godt fra det, thi den blev refereret in extenso i Byens Aviser, og en af dem sluttede sin Anmeldelse med at byde mig Velkommen med de Ord: »Heller ikke Professor Wieth*Knud* sens letforstaaelige Dansk skal lægge ham Hindringer ivejen«. Og disse Ord er ikke blevet gjort til Skamme; saavel de fire R ek torer1), under hvilke jeg har arbejdet, som mine Kolleger og mine Studenter har vist mig en Venlighed og Forstaaelse, som har gjort mig Arbejdet og Livet i Norges gamle Hovedstad langt lettere, end jeg havde turdet haabe. Ethvert Menneske vilde vel under disse Omstændigheder have gjort ikke bare sin Embedspligt, men overhovedet sat al sin Evne og al sin Persons lighed ind paa at gøre sin Gerning saa godt som muligt. Helt let er den ikke, da den foruden mit egentlige Fag, National* økonomi, ogsaa omfatter Forelæsninger i Retslære og Finans* videnskab, hvortil nu ifølge Højskolens Ønske er kommet x) Først R. Birkeland, saa Cl. Riiber, Harald Petersen og nu O. Heggstad.