MitVidenskabeligeLivsDrama

29 analyse) — er blevet et Offer for sin Trang til at hjælpe Søn* nerne af sine Universitetskolleger og Venner i højere Grad end Opkomlinge af uanselige Slægter uden nævneværdige Forbin? delser. Jeg skal nu nærmere belyse dette. I Efteraaret 1907 indleverede jeg en Doktordisputats paa over 300 Sider, hvis Indhold jeg naturligvis ikke her kan gaa ind paa, udover, at den handler om Forholdet mellem den menneskelige Formeringstrang paa den ene Side og Menneskets økonomiske Ekspansionsevne paa den anden Side, og søger at rehabilitere Malthus’ Befolkningsteori bl. a. ved Paavisningen af, at ingen Kultur kan udvikle sig uden Ligevægt mellem disse to Kræfter. Jeg kaldte den derfor: »Formerelse og Fremskridt«. D. 9. Januar 1908 blev jeg kaldt ud til Professor Westergaard, som modtog mig i sit Privathjem paa en saadan Maade, at jeg fik det Ind* tryk, at han vilde modsætte sig Disputatsens Antagelse. Han var navnlig meget misfornøjet med Kapitlet om Racekrydsning og Frugtbarhed. Jeg oversatte det da til et tysk T idsskrift (Po? litischsAntropologische Revue), hvor det straks blev optaget, for at kunne henvise hertil, hvis han skulde forlange det strøget. Men snart efter slog han om, efter hvad daværende Dr. Birck meddelte mig, vistnok under Paavirkning af Professor Scharling, der var kommen til at synes godt om Bogen. Den blev nu an* taget og trykt i Løbet af faa Maaneder, og Forsvaret fandt Sted d. 30. Juni 1908. Det blev en ualmindelig lang og bevæget Handling, især fordi Direktør Marcus Rubin ex auditorio opponerede mod mig paa en voldsom og undertiden ligefrem krænkende Maade. Det var atter Kapitlet om Racekrydsning, især min Paavisning af de blandede Ægteskabers ringere Frugtbarhed, som det var galt med. I Virkeligheden har det dog nok saa meget været Ar* bejdets Tendens, som han er blevet forarget over. Det ud? trykker nemlig for første Gang i Nutidens Literatur en Tvivl om det menneskelige Fremskridts Realitet. For den nulevende Slægt, som har oplevet Verdenskrigen med dertil hørende Om? vurdering af baade materielle og moralske Værdier, er der næppe længer noget forbavsende i denne Tanke, men paa den gamle doktrinært?radikale Historiker virkede den saa stærkt, at