MiraklernesTid_1700

Lasternes ulykkelige ofre 233 Hver lørdag indleveres regning til Det kongelige Uldmanufaktur over denne stats fortjeneste på følgende måde:

For 6 pund uld at flække

14 Skilling

En streng klædes- eller Bais-kæde, eller klædes islet, at skrubbe, kradse, spinde og haspe En streng Bais islet-garn og dækkengarn, som dubleres En streng liste-garn at skrubbe, kradse, spinde, haspe og dublere

5 Skilling

7 Skilling

7 Skilling

Regnes tiden, der medgår til sligt, ses, at fortjenesten er liden. Gaves ikkun 1 skilling mere for pundet, indkom derfor årligen omtrent 500 Rigsdaler, som anvendte til statens sikkerhed og nytte, ville indbringe betydelige fordele. Man kunne derfor undertiden lade uddele kød og klæder. Hint ville styrke legemerne; disse beskytte dem. Den store mængde syge ville derved, som for­ hen anmærket, forringes, især når man tillige sørgede og kunne sørge for, at klæderne holdtes rene og linnedtøjet blev vasket, hvortil ikkun hver ottende dag om sommeren, og hver fjortende om vinteren bruges, der letteligen ind­ ses, ikke er tilstrækkeligt. Man burde bedre sørge derfor, at ikke skidenfær­ dighed, nøgenhed og sult skulle gøre de herskende sygdomme smitsomme, til stor skade og ødelæggelse, ikke alene for staten selv, men og for alle stater, hvormed den står i forbindelse. Det er altid bedre og priseligere at forekom­ me et onde, end afhjælpe de derved forårsagede ulykker og ødelæggelser. I det mindste burde der sørges for, at der havdes tilstrækkeligt vand, og ikke som nu, lade det komme an på en rende, der, forstoppet eller brøstfældig, ikke giver det vand, hvorved tørsten slukkes, mad tillaves, og renlighed for­ skaffes. Skulle Christianshavn ikke være af den vigtighed, at to render kunne anskaffes? Endeligen kommer man til en statsmangel, som skal blive den sidste, da man allerede forhen i forbigående dels har peget på, dels udmærket de vig­ tigste, og denne består, som allerede sagt, i de skranker man sætter inspektø­ ren. Det er uden tvivl en sandhed: at den man betror et foretagendes udførsel, ham bør man og betro den udforderlige magt. Nægter man ham den, kan han ikke opnå den tilsigtede hensigt, men kan man ikke betro ham magten, bør han ej heller vælges. Overbevist om denne sandhed, overdrager man den valgte kaptajn skibets hele kommando, hvorfor han først efter tilendebragt