MiraklernesTid_1700

Lasternes ulykkelige ofre

223

man ser sig i stand til at levere. Denne subordination, som overmagten underkaster den christianshavn- ske stat, er det, der mest trykker den. Havde den lov til at holde væve, og til­ lodes den fri afsætning af de fabrikerede varer, ville den hastig komme således på fode, at den bedre kunne forsørge de mange mennesker, der skal beløbe sig til over 4.000, som Fattigvæsenet er ilde forlegen med. Den ville da kunne forskaffe dem arbejde, og tilstå fattigvæsenets lemmer, der meldte sig, den borgerret, som den i forrige vinter måtte nægte dem. Men måtte nogen spør­ ge, hvortil skulle man bruge alt det garn og tøj, der måtte blive forfærdiget? Hertil svares: I et land, hvor man klager over for stor mængde af mennesker, korn, garn, tøj osv., der står det ikke vel til med oplyst vindskibelighed. Andre mindre stater, som den står i forbindelse med, forbigås som mindre betydelige. Religionens, samt videnskabernes og kunsternes tilstand Dømmes efter de symboliske bøger, som læres i denne stat, er religionen den saxtorphianske, eller måske rettere, den forkortede pontoppidanske.8 Kir­ ken, som holder samfund med den udenfor herskende, har orgelværk lige over prædikestolen, pulpitur, dåb. skriftestol, altergang, konfirmation, præst, degn, skoleholder og ringer, der ved klokkers lyd tør forkynde gudstjenestens begyndelse. At undersøge, hvorledes religionen læres i et land, der har så mange ud­ vortes beviser på rettroenhed, ville venteligen fortjene navn af formastelse. Med de indvortes kan man aldeles ikke befatte sig, da de alene er gejstlighe­ dens og ikke de troendes sag, der hverken er deputerede eller kommitterede i dette kollegium. Hvad der står i hellige porteføljer og protokoller kommer ikke nogen anden end gejstligheden ved. De alene har nøglen dertil. Den­ ne tro har man i Børnehuset. Aldrig hørte man derfor, at der gaves teoreti­ ske ateister, men vel en del praktiske. Overhovedet læres ordet her purt og rent, uden mindste kætteri eller forfængelig menneskelig tant. Et afskum af et menneske, der sidder i en raspekælder, vil man finde særdeles vel oplyst. Han nævner Christum meget passende, og bøjer knæene hver gang; men desuag­ tet har han ikke aflagt, når han finder lejlighed, at dræbe uskyldige børn, og begå andre grove misgerninger. Af hans tale og gebærder at slutte, skulle man tro ham rettroende. Denne stats lemmer er særdeles flittige kirkegængere. Det er ikke mindre opbyggeligt end smukt, at se en menighed, bestående af jøder, katoliker, re­ formerte, lutheranere, dyrke Gud, uden at forfølge hinanden. En Athanasius og Cyrillus ville her have lært at overbære og være tolerante . )