MiraklernesTid_1700

Peter Henningsen

222

Først og fremmest må ingen ting forsømmes, der kan sætte den i yndest hos direktionen og især Overkollegiet. Dens forhold hertil er omtrent det samme som Polens til Rusland. Københavns Magistrat må den næsten ligeså varligen omgås. Ej at tale om, at den ligger i hjertet af dens land, skylder den den meget for den om­ sorg, den drager for en af dens kapitalers bestyrelse, stor 7.800 Rigsdaler. Skete en nøjagtig revision, kunne det måske hænde sig, at af dens bløde skød kunne nedregne en guldregn på den christianshavnske stat. En ny handels- traktet med den ville rimeligen også afkaste nogen fordel. Som en præliminær artikel ville man uden tvivl letteligen enes om noget afslag på udgifterne til brolægningen og pumpevandet, som nu årligen koster den 212 Rigsdaler. Billighed selv synes at fordre det; thi det er en sandhed, at denne stats lemmer, hverken når de opholder sig der, eller når de kommer ud, fordærver broen med deres heste og vogne. Deres omsorg for dens vedligeholdelse går endog så vidt, at man ofte ser dem gå med bare fødder på den. Politiretten er den i mange henseender vigtig. Den formerer dens folke­ mængde, og den har evne til at forøge dens indkomster. De ved Politiretten tildømte bøder tilfalder denne stat. Dens interesse står altså i nøjeste forhold med politiets årvågenhed og søvnagtighed. Ses der igennem fingre med uor­ dener, og påses ikke politianordningernes efterlevelse, taber Børnehsuet; vå­ ges der over deres opfyldelse, vinder det. Forhen indbragte bøderne årligen 500 Rigsdaler, nu derimod næppe 20 Rigsdaler. Glædeligt, og mere end glæ­ deligt skulle det være, om årsagen til denne betydelige forskel ikke fandt sin grund i den anførte årsag, men i den en tid af 12 år udviste mildhed og nåde, og overflødigen uddelte almisser. Var det så, måtte man tilstå, deres virknin­ ger har været ypperlige. København er da bleven så sædelig, så skikkelig, så lydig, så nøje iagttagende politianordninger, at 80.000 mennesker ikke begår politiforseelser for 20 Rigsdaler om året. Til lykke, København, med din for­ ædling! - Indbrud om natten, vandflod, ildløs, ådsler på gaderne, vedkom­ mer ikke politiet; langt mindre ufred i husene og på gaderne ved højlys dag. I hvilket land lå vel nogensinde landeplager under politiretten? Guldhuset [et klædemanukfatur] er især en af de fremmede stater, Børne­ huset må stå i nøjeste venskab med. Ånder det, oplives Børnehuset; trækkes dets ånde tilbage, visner og dør det. Hvo modtog vel de 100.000 pund uld, her årligen spindes? 16.000 klædninger, der årligen forfærdiges, fordrer ikke spundet uld. Men, lad det være som det vil. Disse stater er for nærværende så forenede med hinanden, at den ikke synes at kunne bestå uden den anden. Dog kan den stolthed, Guldhuset udøver, ikke billiges. Ret kan den ikke nægtes at have, til at fordre og påstå traktatens efterlevelse; men derfor har det ikke ret til at foreskrive love, ikke til at fordre mere spind og arbejde, end