MiraklernesTid_1700

Lasternes ulykkelige ofre 217 Går ikke denne kundskab i forvejen, har det sig nok ikke så ganske rigtig med frihedens berøvelse. Sandt nok, lettere, skønt ikke naturligere, falder den ret­ tergang, hvori der uden omstændigheder dømmes, at kreaturet, der, følgende naturens drift, bryder ind i den besåede mark, eller ombytter den magre fæl­ led med den græsrige eng, bør knæet bindes op på eller sættes i folden; end at undersøge om kreaturet har faste begreb, om det er kreatur efter naturen eller efter agerdyrkning, der fordrer fred. Ligeledes falder det lettere at binde knæet op på mennesker, der er uvane [dårligt opdragede] eller sætte dem i folden, som Børnehuset kan anses at være, og på den måde forskaffe staten fred; end undersøge deres handlingers moralitet. Endnu har Oplysning, der, om den skal gavne, må være forenet med sædelighed, selskabelighed og gudsfrygt, ikke udbredt sit herredømme så vidt, at sådan rigtig kundskab om moralitet og frihed, som sund filosofi lærer, har fået sæde med i kriminalretten, der, sluppen ud fra gotiske og hierarkiske tider, til skændsel for menneskelighe­ den, endnu bærer alt for mange præg af dens barbariske oprindelse. Man vil finde mange, naturens drifter overladte, mennesker i Børnehuset, der ikke er bievne til moralsk forædlede skabninger. Børnehuset geråder det dog virkeligen til berømmelse, at politiretten og flere retter har den fordelagtige tanke derom, at det er stedet, hvorfra under­ visning i kristendom til bedre sæders dannelse kan hentes. Flere snese bliver dømte ind til undervisning i kristendom og kendelig forbedring. I denne ad­ færd ligger overmåde grundig kundskab om mennesket, og megen bekendt­ skab med de ældre verdsligvises maximer, til grund. Nogle af disse førte unge mennesker til skøger, for at gøre dem afholdne; at lade dem se lediggængere, for at dannes til flittige og vindskibelige mennesker; at omgås drukkenbolte, for at lære ædruelighed; at lade dem dagligen høre tale om lykkelige, ikke op­ dagede tyverier, for at stadfæstes i begreberne om ejendom; om hævnfulde, ikke røbede, anlæg, for at lære sagtmodighed og fredsommelighed; om falske, ustraffet aflagte, vidnesbyrd, for at fatte kærlighed til sanddruhed; om falske, megen underfundighed skjulende, underskrifter, for at grundfæstes i tro og love. Alle disse og flere opmuntringer til dyd, findes ikke letteligen så fuldstæn- digen samlede på et sted som i Børnehuset, og altså ifølge den afsky, men­ nesket efter naturen har til det onde, gives der ikke letteligen et sted, hvor dyden dybere kan rodfæstes i de unges hjerter. Af sådanne, som lærer den lille katekismus, har Børnehuset tredive. Disse undervises af lærerne i den kate­ ketiske dogmatiske kristendom, og af lemmerne i den praktiske religion, der her ikke er så tør som til Attestats [teologisk embedseksamen]. Venskabeli- gen forenet med den rene sædelære, påminder og opmuntrer den til pligter, som udøves dagligen. Sås det ikke, hvo skulle da tro, at Børnehuset på en så