MiraklernesTid_1700
Peter Henningsen
208
Hovedvagten på Kongens Nytorv lå mellem det nuværende D ’Angleterre og Ny Østergade. Her måtte byens fattigfogeder ofte rekvirere militær hjælp fo r at fa transporteret tiggere til afhøring p å Almindelig Hospital ( udsnit a f Geddes kortfra 1761. Københavns Stadsarkiv). Såvidt direktør Claus Medens sammenfatninger for en tilfældig valgt uge i vinteren 1779. I al deres pragmatiske enkelhed fortæller disse uddrag os noget om den tids typiske gadetiggere og de indsatte i Børnehuset. For det første er der stort set udelukkende tale om kvinder, der alle har mistet deres forsørger. For det andet hører hovedparten af de opbragte ind under flådens jurisdiktion, idet de har været gift med en flådematros. Det er derfor, at disse kvinder ikke sendes til Børnehuset, men til Kvæsthuset på Christianshavn, som var flådens fattiggård. På Kvæsthuset er de med stor sandsynlighed straks blevet sat på fri fod, således at man slap for at føde på dem. Militæret havde på dette tidspunkt ikke sin egen fattiggård, så de kvinder, der hørte under landmilitærets jurisdiktion, sendtes på hærens regning i Børnehuset på linie med civile tiggere. Vi ser også, at en enkelt af kvinderne havde sin lille datter med, og at hun sammen med en veninde gik rundt ved dørene og sang for folk. Også dette var et typisk træk for gadetiggerne i København. Endelig bemærker vi i sag nr 8., at fattigfogederne måtte tilkalde militær vagt fra Hovedvagten på Kongens Nytorv, da man af frygt for en rasende pøbel ikke turde transportere pigerne til Almindelig Hospital uden eskorte. Det var på den tid ikke usædvanligt, at pøblen samlede sig i store antal, overfaldt fattigfogederne og befriede de op bragte tiggere. Tilsidst skal det fremhæves, at alle de opbragte tiggere tilhørte
Made with FlippingBook