Melchioriana_1910

saa jeg spare kan min Tunge; — netop I, som nu er unge, savnes haardt i vor Forening. Slut Jer sammen, meld Jer ind, blæs lidt frisk og vaarlig Vind over os, der snart er gamle;

Melchiors Drenge bør sig samle saa den gamle Skoles Aand skænker Kraft til Livets Kampe; — uden Jer vi staa i Stampe; thi kun i den Unges Haand funkler end Aladdins Lampe.

EFTER TALEN. RECITATIV. Forvandlingen fuldbyrdet! Sku her for eders Blik, hvad vi for Skoledrengen i heldigt Bytte fik, - vor Taler nys vi hørte det forklare en Yngling i sin Vorden, en „Muligheders Drot“; vi ønske for hans Fremtid, at det maa gaa ham godt, gid aldrig Livels Trængsler han erfare. K or. Straal da i din Ungdoms Flor,

se den nye Tid oprunden! Skoledrengen er forsvunden som den Sne, der faldt i Fjor.

I N T E R M E D I U M .

FÆLLES-SANC. Mel.: Mens Nordhavet bruser. Du sekstiaars Skole med Melchiors Navn saa mange Erindringer vækker hos os, du som unge. log i din Favn; bliv Pryd for Navnet, vi alle bær! :i Fra Skolen vi stævned til Livets Dont, den større alvorlige Skole, og sløver end Taage vor Horisont, de yngste paa Sinde vi lægger: /: Melchiorianer! i al din Faæd paa Kraften den unge vi stole, i: Melchiorianer! i al din Færd bliv Pryd for Navnet, vi alle bær! :/